SOS mod Racisme

 
Forside

Om os selv

Arrangementer

Nyheder

Integrationsproeve

Artikler

Blade, SOS mod Racisme

SOS, Koebenhavn

Minileksikon

SOS, Randers

ECRI's rapporter om Danmark

Digte

Links



 
 

Lokalafdelingen, Randers

Kontaktperson: Birgitte Olesen, Randers

SOS mod Racisme, Randers, er med til at arrangere stormøde i Brandbjergnetværket d.  15. september på Brandbjerg Højskole, ved Egtved, Vejle.

Program:

Kl. 9.30 ˆ 10.00 Velkomst, sang og informationer

Kl. 10.00 ˆ 10.30 Helge Nørrung, advokat, medlem af foreningen af udlændingeretsadvokater (Emne: Flygtningenævnets lukkede verden)

Kl. 10.30 ˆ 11.00 Bente Rich, læge (Emne: En historie fra det virkelige liv)

Kl. 11.00 ˆ 11.30 Jens Vedsted-Hansen, professor (Emne: Menneskerettigheder)

Kl. 11.30 ˆ 12.30 Grupper networker og uddyber dagens emner med ressourcepersoner: Helge Nørrung, Bente Rich, Jens Vedsted-Hansen, Amila Jasarevic (en flygtningelejr indefra), Helle Myken (asylbørn), Gerd Gottlieb (Amnesti Nu) og evt. en person fra Ægteskab uden Grænser (el.a.)

Kl. 12.30 - 13.30 FROKOST

Kl. 13.30 ˆ 14.00 Musik v. Ihsan Adham Al-Ghanemi - og uddeling af Brandbjergprisen

Kl. 14.00 ˆ 15.15 Panel med: Özlem Cekic, Lars Weiss og Inge-Lene Ebdrup, der giver korte oplæg om det at bo i et lille lukket land (f. eks. om konsekvenserne - vores internationale ansvar - vores omdømme?) Efterfølgende debat.

Kl. 15.15 - 15.45 KAFFEPAUSE

Kl. 15.45 ˆ 16.30 Fællesmøde ifl. vedtægter (Generalforsamling) ˆ med valg/supplering af ledelse og aktivitetsgrupperΣ Ordstyrer: Anne Land

<DIR> <DIR> <DIR> <DIR> <DIR> <DIR> <DIR>

</DIR></DIR></DIR></DIR></DIR></DIR></DIR>

Pris for deltagelse (incl. måltider): 225 kr. for medl. / 275 kr. for ikke-medl. - Et medlemskab 100 kr.

Tilmelding til:                                                    Nanna.tofte@get2net.dk - Nanna Tofte Schultz,             Brårupgade 38, 7800 Skive                                                                 97 59 39 22 / 23 66 74 75                                                     Indbetaling: 9317 000 35 63 898

Aktiviteter i SOS mod Racisme Randers i tidens løb

Randers-afdelingen blev oprettet i marts 1988 - i forbindelse med en tourné fra SOS Racisme i Paris - og den har været aktiv siden. Vi begyndte at arrangere internationale musikaftener og debatter, at skrive læserbreve og at producere brochurer, badges o.a. materiale. Vores medlemstal voksede. De fleste foretrækker at støtte økonomisk og selv være passive medlemmer, men en lille flok af energiske unge har været med til at holde arbejdet i gang.

December 1988 deltog lokalafdelinger fra Kbh., Aarhus, Randers, Vejle og Sønderborg i et stort SOS Racisme-træf på Sorbonne i Paris. Danskerne fyldte en stor bus tilsammen, og Pariserne sørgede for indkvartering og bespisning. Kendte navne fra Europa og andre verdensdele var på talerlisten, og der var mange inspirerende workshops at deltage i. - Det gav os et godt løft.

Det lokale samarbejde voksede. I oktober 1990 var vi allerede medarrangører af en stor Ishøj-Randers-høring om "Integration og diskrimination", og i november 1990 en "International kulturaften" med optræden, musik og fest. Debatter, skolebesøg og tværkulturelle aktiviteter fortsatte i de følgende år, og vi fik god kontakt til byens etniske grupper, Kulturkælderen, Integrationsskolen, Rådgivningen for udlændinge etc.

I 1992 drejede en stor høring sig om lovgivning, arbejdsmarked og uddannelse for "de fremmede". Andre emner har været Europa-politik, ytringsfrihed, asylpolitik, ligestilling, tørklæder og slør etc. I 1998 satte vi først Grønland i fokus - og siden Tibet (med udstilling, film og foredrag) og landets forhold til Kina. - Begrebet menneskerettigheder findes ikke i Tibet, var foredragets konklusion.

Både i 1993 og 1994 indkaldte vi til bredt samarbejde om aktiviteter med titlen "Randers mod nazisme og racisme", og efter en stor demonstration i 94 lukkede nazisternes postboks 1 her i Randers. Det samme brede samarbejde har præget vores markeringer af Krystalnatten 9.nov.

Det skandinaviske samarbejde voksede. I marts 1992 var vi koordineret med Norge og Sverige og holdt i ugen op til 21.marts (FN-dagen mod racisme) en skolekampagne mod racisme, nazisme og apartheid, der involverede byens skoler, biblioteker, to biografer etc. og afsluttedes med udstilling af ugens produkter + en tvær-kulturel solidaritetsfest. Denne marts-uge har Randersafd. markeret hvert år, enten med udstillinger, debatter el.a., og vi koncentrerede os i marts 1997 om bosniere og somaliere, byens to største nye nationaliteter. I marts 1998 talte Kjeld Holm (Nævnet for Etnisk Ligestilling) om menneskerettigheder.

Vores største samlede projekt var i okt.1993, hvor vi fik bevilget penge (fra Aarhus Amt i Farver bl.a.) til 14 dages tværkulturelle aktiviteter, som vi kaldte "Verden er i Farver". Det omfattede teaterworkshop, videoproduktion, musik fra flere kulturer, udstillinger, filmprojekt, fotoudstilling, sprogbod, tyrkisk tehus, børn i drageoptog gennem byen o.m.a. Vores video o.a. materiale sendtes ud til skoler i området.

Flygtning 95 deltog vi i som lokal koordinator og var medarrangører af mange aktiviteter foråret igennem - op til indsamlingen i maj. Racisme i global sammenhæng, dvs. i forholdet mellem i-lande og u-lande, var i sept. 97 emnet for en uges SOS-samarbejde med unge instruktører fra NEAD i England. To gymnasieklasser fra Randers (og senere to klasser fra Aarhus) deltog i workshops om emnerne "gæld" - "handel" - "kvindeforhold" - "kultur" - "racisme". Det var krævende, men inspirerende dage, der gav indsigt i komplicerede sammenhænge - og stof til mange diskussioner Med Amnesty International har vi flere gange markeret den 10.dec., og i 1998 ( 50-året for FN's Menneskerettighedserklæring ) blev det til både fakkeltog og et stort musikarrangement.

1999:
I jan.-febr. forsøgte vi at sikre en god valgdeltagelse til det kommende integrationsråd i Randers Kommune. Der skulle vælges repræsentanter for flygtninge/indvandrere til rådet, og sammen med etniske grupper i byen udarbejdede vi en folder med oplysninger på 6 sprog, så mange kunne kontaktes i stor fart. Kommunen kunne bare kopiere og sende ud. Det lykkedes, og vi fik en god valgdag med stort fremmøde.

Den 5. 5. 99 holdt vi generalforsamling i vores lokalafdeling. Valgt til bestyrelsen: Allan Kaae Oldenburg, Rasmus Lytken, Malene Ketley og Birgitte Olesen.

Den 6. 6. 99: EU-debat på Café Hatten med fuldt hus om de to unge kandidater: Naser Khader (Rad.) og Mette Feifer (SF).

Den 27. 9. 99: Konference med titlen "Hvordan bliver alderdommen for de etniske minoriteter?"
Oplæg ved etnograf Marianne Damsgaard, Gjellerup, gerontolog Peter Lindblad, Hellerup, Erla Buhl, Hjemmeplejen i Randers, Julie Præst, Social- og sundhedsskolen, Randers.
Der kom mange tilhørere af alle aldre, nationaliteter og professioner, og efter de fire oplæg fik vi en grundig og livlig debat, der både tog fat på generelle og lokale problemer og løsningsmodeller.
Økonomisk fik vi støtte fra "Når mennesker mødes" og Folkeoplysningsudvalget i Randers Kommune.

Den 6. - 7. nov. 99: SOS mod Racisme afholdt landsmøde i Randers, og formanden for Nævnet for Etnisk Ligestilling, biskop Kjeld Holm, indledte med et foredrag om emnet: "Etnisk ligestilling - en folkelig opgave"
Ved samme lejlighed overrakte vores formand Jørgen Gundlach Venskabsprisen til Kulturkælderen i Randers, der står som et godt eksempel på integration baseret på gensidig respekt og oplysning. Prismodtagerne fremviste og kommenterede et af deres berømte billedtæpper, hvor kvinder fra forskellige kulturer fortæller deres historie.

2001:
Torsdag den 15. marts.Frivilliggruppe holder reception. Officiel åbning. Jens Engedal fra Dansk Flygtningehjælp er inspirerende igangsætter for en gruppe af frivillige, som samarbejder om at etablere lektiehjælp o.a. støtte til nye danskere i Randers. Her er SOS også med.

Lørdag den 31.marts. Underværket: Kursus og Kulturmøde: "Kvinder i Islam" - Kvinders retsstilling i Islam, v/ dr.jur. Rubya Mehdi, Kbh. Universitet, pakistansk dansker.
- Arrangerede ægteskaber og familiens betydning, v/ cand.mag. Farwha Nielsen, integrationskonsulent, afghansk dansker.
- 2-3 andengenerations indvandrere fortæller om deres oplevelse af arrangerede ægteskaber.
- Tørklæder og æresbegrebet, v/ forfatter Aminah Tønnsen, Islamisk-Kristent Studiecenter, etnisk dansk muslim.
Derefter rundvisning på Underværket, etnisk middag, tyrkisk-kurdisk folkedans.
Arrangører: SFOF i samarbejde med etniske foreninger og SOS mod Racisme.

Onsdag den 31.oktober.UNDERVÆRKET. INTEGRATIONEN SKAL FREM PÅ BANEN! Debatmøde om de nye danskere og foreningslivet. Oplæg ved:Søren Madsen, Århus Kommune, Preben Astrup, flygtninge-indvandrerkonsulent i Dansk Idrætsforbund. ARR.: Integrationsrådet i Randers og SOS mod Racisme Randers.

2002.
7. februar.Café von Hatten: Hvordan går det med integrationen? Debat med oplæg fra medl. af Integrationsrådet og Byrådet i Randers. Arr.: Integrationsrådet, Café von Hatten og SOS mod Racisme.

Mandag den 18.marts
deltog vi i "Stafet 2002" i Odense,den årlige konference arr. af Nævnet for Etnisk Ligestilling hvor vi var ansvarlige for en stor informationsbod for SOS mod Racisme DK.

17. april. Café von Hatten:Den kulturelle mangfoldighed er truet. - Hvad gør vi nu?" Musik v. Cahit Ece og Fuat Talay. Taler v. Feramuz Acar, Henrik Kjærgaard og Tove Rindom. Arr. Café von Hatten og SOS mod Racisme.

Mandag den 6. maj.Fritidscenteret, Vestergade 15: Generalforsamling i SOS mod Racisme.

Lørdag den 16.nov.
Fritidscenteret, Vestergade 15: LANDSMØDE for SOS mod Racisme.

Mandag 2.december. Møde på Underværket: EU's rolle i Mellemøstkonflikten.
Debat med Pernille Rosenkrantz-Theil og Elisabeth Arnold

2003
Mandag 28. april.. Bestyrelsesmøde. Møllebakken 74, Lading.

Mandag 12.maj. Generalforsamling for Randers-afd.

14.-16. august.. Underværket i Randers. Vi deltager i "Images of Asia."

Mandag 29. september, kl. 19. Medlemsmøde. Rosenholmvej 13, Randers.

Lørdag 18. oktober. Integrationsdebat i samarbejde med Frivillighuset med bl.a. John Ukpo

Mandag 27. oktober.. Medlemsmøde. Rosenholmvej 13, Randers.

Søndag 9. november. Medlemmerne deltager i husstandsindsamling til Dansk Flygtningehjælp.

Onsdag 10. december. Markering af FN.s Menneskeretighedsdag i samarbejde med Amnesty og Underværket.

2004
Lørdag d. 20. marts. Møde: Hvordan kan vi forebygge konflikter? Oplæg med John Udo Ukpo (tidligere medlem af Nævnet for etnisk ligestilling) og Lars Rand Jensen (tidligere formand for Det Kriminalpræventive Råd).

16. maj. Generalforsamling for Randers afdeling.

Mandag 25. oktober. Møde på Underværket: Hvordan går det med ligestillingen?.v. Mandana Zarrehparvar (Foreningen for Etnisk Ligestilling)

2005
Søndag 6. februar. "Frivillighedsmarked" i Ridehuset (v. Værket). SOS mod Racisme deltager med en info-bod.

Mandag 11. april. Møde på Underværket: Menneskerettighederne udfordres i det nye årti.v. Morten Kjærum (Institut for Menneskerettigheder, København).

Torsdag 27. oktober kl.19-21 Møde på Underværket i Randers: Foredrag om minoritetspiger v. antropolog Marianne Nøhr Larsen Arr.: SOS mod Racisme, FrivilligHuset Randers m.fl.

Søndag 11. december Menneskerettighedsdagen markeres ved tale og fakkeltog Arr.: Amnesty International og SOS mod Racisme Randers

2006
Torsdag 9. februar kl.15-19 Deltager i Integrationskonference på Underværket

Lørdag 11. februar kl.12 på Rådhustorvet Fredsdemonstration for dialog og respekt. Arr.: Integrationsrådet, etniske foreninger og SOS mod Racisme

Onsdag 8. marts kl.19-23 på Fritidscenteret, Vestergade, Randers Medarrangør af International Kvindedag - med fest for alle kulturer

Tirsdag 21. marts kl.19-21 på Underværket i Randers: Foredrag v. Malene Grøndahl og Carsten Fenger-Grøn: Flygtninge og integration -  hvor svært kan det være? Arr.: SOS mod Racisme og FrivilligHuset Randers (med §115-støtte)

Onsdag 25. oktober kl. 16 - 17.30 på Underværket i Randers: Foredrag v. Jørgen Bæk Simonsen, tidligere det Danske Institut i Damaskus. Arr.: SOS mod Racisme og FrivilligHuset Randers (med §115-støtte).

2007
Mandag den 19. februar 2007 kl. 16 - 17.30 på Underværket i Randers: Debatmøde med forfatteren Rushy Rachid. Arr.: SOS mod Racisme, Randers, Integrationsrådet, FrivilligHuset Randers og andre i Integrationsnetværket. Med støtte fra puljen: Forskellighed og fællesskab.

Mandag den 30.april kl.16 - 17.30. Fyraftensmøde på Underværket i Randers. Oplæg ved Jørgen Flindt Pedersen. Gratis adgang. Arr.: FrivilligHuset, SOS mod Racisme, Integrationsrådet og Underværket

August: SOS mod Racisme, Randers deltog sammen med Integrationsrådet, Frivillighuset og Underværket i følgende arrangementer i Randers-ugen 2007:         13.-25.august: Udstillingen "Mere end blot kaffe" Fotos fra Uganda ved Søren Pagter 14.august: Tangosalon med "Tre til Tango" - prøvetime kl. 19-20, derefter show 15.august kl.20: Cuba-aften med Grupo Danson

 


 




Last update: Tirsdag, 28 August, 2007 klokken 21:14:58 .

Dette site bruger Vanilla Manila 1999 temaet