| Forside
Om os selv
Arrangementer
Nyheder
Integrationsproeve
Artikler
Blade, SOS mod Racisme
SOS, Koebenhavn
Minileksikon
SOS, Randers
ECRI's rapporter om Danmark
Digte
Links
|
|
|
|
Oversigt over velfærdsforligets forringelser - særligt for indvandrere
18. august 2006
Oversigten er lavet af Enhedslistens Folketingssekretariat
Aftale om fremtidig indvandring
Der er lavet en særlig aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forringelser for indvandrere. Aftalen er en voldsom stramning, der særligt rammer dem, som ønsker at blive ført sammen med deres familie, og dem som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
Samtidig er aftalen udtryk for at man tillader en glidebane mod at man skal "optjene" retten til kontanthjælp, hvilket ellers bør betragtes som overlevelseshjælp og dermed en rettighed. Sidst med værst, så er der indført redskaber, som indirekte medfører, at flygtninge kan risikere at blive sendt hjem.
Sværere at få varig opholdstilladelse og kontanthjælp
For at få tidsubegrænset opholdstilladelse og adgang til kontanthjælp
(i stedet for starthjælp) så bliver det en betingelse for såvel indvandrere som flygtninge, at de "består en integrationseksamen". Ordningen træder i kraft den 1.7.2006. "Integrationseksamen" består af to dele. For det første skal den enkelte have haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse i mindst 21/2 år og været i landet i 7 år. For det andet skal man bestå en prøve i dansk 1 eller dansk 2 og engelsk på niveau med prøve i dansk 2. For at nytilkomne indvandrere og flygtninge kan få ret til fuld kontanthjælp, (i stedet for starthjælp) skal de bestå integrationseksamen. Førtids- og folkepensionister er fritaget og der er mulighed for dispensation efter individuel vurdering.
Integrationseksamen medfører alvorlige konsekvenser på flere niveauer. Både for de enkelte mennesker, og for forståelsen af, hvad kontanthjælp er. Forståelsen ryger ud af en glidebane med et helt nyt princip, nemlig at man skal optjene retten til kontanthjælp. Alle ved, at i praksis vil et sådant princip kun ramme flygtninge og indvandrere, selv om også danske statsborgere, der har været udrejst, er omfattet.
Muligheden for varigt ophold gøres betinget af bestemte kundskaber.
Det er også et helt nyt princip. Kravet om 21/2 års arbejde kan desuden få den virkning, at udlændinge fastholdes i ufaglært arbejde frem for uddannelse. En "mønster"flygtning, der efter 3 års integrationsprogram og danskundervisning, går i gang med en mellemlang uddannelse, vil med arbejdskravet være længere tid
om at kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Risikoen for at dumpe er klart stærk forbundet med kravet om 2 1/2 års ordinært arbejde, hvilket står lysende klart, når man ser arbejdsløshedstallene for flygtninge og indvandrere.
Hvis man nu dumper denne eksamen, så rejser der sig uhyggelige perspektiver: For flygtninge rejses frygten for hjemsendelse. Det er således, at har flygtninge midlertidig opholdstilladelse kan de hjemsendes, når man vurderer, at de forhold som de flygtede fra er bragt til ophør. Det kan de ikke, hvis de har varig opholdstilladelse, hvorfor den for de fleste er så vigtig at få efter de 7 år. Flygtninge og indvandrere, der begår kriminalitet kan lettere udvises, når de har midlertidig opholdstilladelse mod dem, der har varig opholdstilladelse.
Test i danske samfundsforhold
For mennesker, der ønsker at komme til Danmark for at være sammen med deres familie, skal det være mere besværligt, og det skal koste penge. Derfor indføres en test i danske samfundsforhold. Testen skal tages i hjemlandet og det er understreget i forligsteksten, at testen ikke er "særlig svær".
Reglen gælder ikke for EU/EØS borgere, for familiemedlemmer til udlændinge, der har konventionskrav på familiesammenføring, samt familiemedlemmer til folk, der kommer for at arbejde (dog undtaget forkyndere).
På baggrund af bilaterale aftaler skal det undersøges, om folk fra andre vestlige lande kan undtages! For at "få lov" til at tage testen, skal der betales gebyr på 350 Euro = 2.600 kr. Konsekvenserne er, at man baserer princippet om familiesammenføring på bestemte kundskaber. Det er nyt og kritisabelt. Man flytter fokus for menneskers ærinde i landet, nemlig at de gerne vil være sammen med deres familie, hvilket alle parter har god brug for, til et fokus på hvad de kan, og ikke hvad deres behov er. Gebyret på 2.600 kr. er en håndfast forringelse for især de økonomisk dårligst stillede indvandrere og derfor stærkt diskriminerende.
Kun kloge og rige har adgang til Danmark
Regeringen og DF udvider jobkortordningen og etablerer en green card ordning for særligt højt kvalificerede udlændinge. Green card ordningen giver også udenlandske studerende mulighed for at søge arbejde i Danmark i op til 6 måneder efter endt uddannelse. Jobkortordning betyder, at man skal finde et job inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft eller udløse en løn på over 450.000. Udlændinge med et konkret jobtilbud med en årsløn på over 450.000 får opholdstilladelse og de kan frit tage deres ægtefælle med. Konsekvenserne er, at man laver "brain drain" overfor udviklingslandene. Og samtidig er der ingen initiativer i retning af at gøre det lettere for udlændinge, der allerede er kommet, til at gøre brug af en eventuel højere uddannelse.
Strammere kontrol med asylansøgere
Forliget understreger, at Danmark bakker op om EU's regelsæt, der fastlægger, hvilket land der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning. Asylansøgere kan dermed afvises til det land, der er forpligtet til at behandle asylansøgningen. For Danmark betyder det ifølge forligsteksten, at vi afviser flere asylansøgere, end vi modtager.
Forligsteksten bakker op om, "at den konsekvente afvisningspraksis i forhold til de øvrige EU-lande fastholdes."
|