| Forside
Om os selv
Arrangementer
Nyheder
Integrationsproeve
Artikler
Blade, SOS mod Racisme
SOS, Koebenhavn
Minileksikon
SOS, Randers
ECRI's rapporter om Danmark
Digte
Links
|
|
|
|
Salamimetoden: umenneskeliggørelse af det menneskelige
Salami. Hvorledes det nuværende flertal umenneskeliggør det menneskelige
af Georg Metz Bragt i Information 1. juli 2006.
Salamimetoden som princip mennesker imellem anvendes som udtryk, når man vil
forklare, hvorledes man lidt ad gangen tager noget fra folk, eller for at blive
i metaforen skive for skive som ved at skære salami. Enkelt, men brutalt.
Metoden har den virkning, at dem den er sigtet imod ikke på noget tidspunkt i
den gradvist fremadskridende proces har et reelt grundlag for at protestere
effektivt.
Såfremt man anvender salamimetoden sideløbende eller parallelt mellem to eller
flere befolkningsgrupper eller over for lidet homogene grupper, er det endnu
vanskeligere for ofrene at samle sig til protest. Dette er jo også meningen med
salamimetoden, selve dens sigte og filosofi. Fremgangsmåden fordrer
determinisme, planlægning og koldsindighed. Man kan også sige, at salamimetodens
forudsætning er, at de ansvarlige ikke skeler til moralske hensyn og ikke lader
sig hæmme i udøvelsen af moralske skrupler.
Betingelsen for udførelsen af salamimetoden er med andre ord kynisme. Man tager
fra folk: privilegier, rettigheder, hvad det skal være, fuldt bevidst om, at man
gør det med et bestemt mål, nemlig at reducere de pågældende personers eller
gruppers vilkår.
I den yderste konsekvens, og der er altid en yderste konsekvens af politiske
handlinger, slutter salamimetoden med, at der ikke er mere salami. Den yderste
konsekvens af metoden, hvad angår mennesker er, at der ved metodens endemål ikke
er flere mennesker af den gruppe, af den art, af den befolkning, af den
etnicitet, som er processens objekt.
Målet kan i visse tilfælde føles som helligende midlet. Utvivlsomt opfattede den
gradvise rettighedsberøvelse af de nordamerikanske indianerstammer fra midten af
1800-tallet og fremefter, da denne udvikling accelererede, som berettigede
foranstaltninger med henblik på at sikre de europæiske ind-vandreres og
amerikanernes egen ekspansion i det, man fremstillede som et folketomt land.
Israels ekspansion i de palæstinensiske områder på lignende vis. Salamimetoden
viste sig i begge disse eksempler brugbar.
Metodens endemål
Imidlertid havde metoden også sine opponenter, folk der følte ubehag ved netop
den kyniske fremgangsmåde, der hensatte ofrene i større eller mindre
hjælpeløshed.
Man kan vel tillade sig den slutning, at salamimetoden, som når det gælder alle
andre metoder til at fratage mennesker deres rettigheder, ejendom, velfærd, i
sidste ende deres liv, tilsyneladende altid ledsages af kritikeres moralske
betænkeligheder. Der optrådte således flere - om end magtesløse fortalere - for
indianernes rettigheder, ligesom palæstinenserne også blandt jøder i og uden for
Israel har haft og har deres forsvarere eller i det mindste opponenter mod de
skiftende flertal, der har tilladt rettighedsberøvelsen.
Når der er tale om systematiseret rettighedsberøvelse af nationale mindretal
eller etniske grupper, er det 20. århundrede en af de mest radikale perioder i
menneskehedens historie, kulminerende med drabet på de europæiske jøder, som -
hvis Hitler havde vundet krigen - utvivlsomt ville have ført til den noget nær
totale udryddelse af samtlige europæiske jøder.
Fra 1933 og frem til kulminationen, mødet i villaen Am Großen Wannsee den 20.
januar 1942, da ledende folk i SS med Heydrich og Eichmann i spidsen med direkte
telefonforbindelse til Göring og på ikke skriftlig kildekonfirmeret ordre fra
Hitler traf beslutningen om den endelige løsning af 'jødespørgsmålet', Die
Endlösung, er for historien et oprivende studie i salamimetoden.
Allerede før magtovertagelsen i '33 forberedte nazisterne jødetilintetgørelsen
ved konsekvent at diskriminere Tysklands i øvrigt velintegrerede jøder. Senere i
forløbet kom lovgivningen, som man med rette kan sammenfatte i lovkataloget:
Nürnberg-lovene, som fremlagdes officielt af Göring, og som medførte klar og
omfattende forskelsbehandling mellem de rene tyskere, det vil sige ariske af
germansk tradition og ophav (så vidt den slags overhovedet lod sig påvise) og på
den anden side jøder, farvede folk af enhver art og sigøjnere.
Forskelsbehandlingen tilvejebragt ved salamimetoden - ændringer lidt efter lidt
i rettighederne, ændringer der til sidst antog grotesk karakter som hvilke
fortove jøderne ikke måtte betræde, husdyr de ikke måtte have, biografer, bænke,
butikker, parker, faciliteter af enhver art de ikke måtte benytte, begrænsninger
der tjente til at udskille jøderne af folkelegemet og ikke gav grundlag for, at
de mere skulle føle at de havde tilknytning til det tyske folkefællesskab.
Man kan også sige, at denne salamimetode, hvis formål tillige var at holde den
tyske befolkning fra protester ved alt for drastiske indgreb på en gang over for
folk, der i manges øjne var totalt uskyldige, umenneskeliggjorde jøderne ved at
stille dem uden for det menneskelige fællesskab, berøve dem alle faciliteter,
udstille dem som pariaer og understrege deres negative særstatus.
Jøder måtte ikke have badeværelse, gå til frisør, købe sko osv. Målet var klart,
som sagt, og midlet var bevidst og erkendt diskriminering, forskelsbehandling
mellem dem, der havde retten til riget, de rigtige og de andre, der ikke havde
det, de forkerte, de fremmede.
Salamimetoden på dansk
I Danmark kan vi for tiden studere den samme salamimetode i vedvarende
anvendelse over for indvandrere og flygtninge. Dansk Folkepartis topfolk er
talsmænd for en diskriminerende kurs, som de selv erkender virker
diskriminerende, men også er ment diskriminerende og som redskab til at holde
fremmede ude af landet. Det fremgår mere eller mindre direkte at partiets
ledende folk også gerne ser, at folk af fremmed oprindelse forlader Danmark.
Dansk Folkeparti erklærer med en kristen præst i spidsen, pastor Langballe, der
er ordfører på området, entydigt, at meningen er udelukkelse fra det danske
folkefællesskab af personer, der ikke af tro og fødsel har retten til riget.
Altså enten fordi de ikke er af gammeldansk oprindelse, og/eller fordi de er af
en anden trosopfattelse end kristendommen, der som bekendt er dansk
statsreligion. Det politiske og det ideologiske i form af en majoritetsreligion,
som i princippet lige så godt kunne være en statsbærende tanke i et totalitært
system, danner grundlag for retfærdiggørelsen af ovennævnte vedvarende
rettighedsberøvelse af udvalgte folkegrupper og flygtninge.
Pastor Langballe udtalte for nylig i en avis, at den lovgivning, der var en
yderligere stramning af fremmedreglerne og som fulgte i kølvandet på den
såkaldte velfærdsreform, blot var et skridt på vejen mod total bortfjernelse af
begrebet permanent opholdstilladelse. Med en sådan bortskaffelse fjernes
selvsagt et kompleks af rettigheder, det ligger i sagens natur, således at
fremmede og ikke mindst flygtninge træder endnu et trin ned ad retsløshedens
stige.
Kategoriseringen af mennesker med regeringens og Dansk Folkepartis bevidste
fremgangsmåde fortsætter, skive for skive - salamimetoden er i fuld funktion, og
talsmanden for Dansk Folkeparti er stolt i sin erkendelse af dette
civilisationsbrud. Dette kan forekomme, fordi den til grundliggende
ideologisering eller depravering af det kristne budskab, som den sekteriske
bevægelse Tidehverv har formuleret, indsnævrer næstebegrebet til den nære næste,
hin konkrete person i ens konkrete omgivelser i hin konkrete familie. Logisk kan
pseudobegrebet den nære næste ikke holde for en nøjere prøvelse. Det menneske,
der banker på rigets dør, oven i købet i nød, bliver naturligvis den nære næste,
men man kan komme om ved det med salamimetoden, ved systematisk at fratage dette
menneske de grundlæggende menneskerettigheder og dermed umenneskeliggøre
vedkommende.
Fremgangsmåden er i slægt med statsministerens metode: kreativ bogføring, som
han anvendte for at få sin mangelfulde skattepolitik til at gå op i en højere
enhed. Den fremgangsmåde mindede på mange måder om salamimetoden, hvor skive
efter skive af systemet blev høvlet af, til han stod med det ønskede resultat.
Tabet af retsindighed ved salamimetoden kan imødegås ved civil ulydighed, som
forvaltningen af fremmedpolitikken her i landet burde præges af.
|