SOS mod Racisme

 
Forside

Om os selv

Arrangementer

Nyheder

Integrationsproeve

Artikler

Blade, SOS mod Racisme

SOS, Koebenhavn

Minileksikon

SOS, Randers

ECRI's rapporter om Danmark

Digte

Links



 
 

Kvoteflygtninge= kristne flygtninge ??

Af. Karen Høi

30.07.2006

 

Når Udlændingeservice rejser ud til verdens flygtningelejre for at finde de 500 kvoteflygninge om året, der skal til Danmark - er det ikke længere kun muslimske flygtninge valget falder på.

En del år har Danmark hovedsageligt taget kvoteflygtninge fra Mellemøsten, men de sidste tre år er der kommet hundredevis af flygtninge med kristen baggrund fra fx Burma og Afrika.

 

De flere kristne flygtninge falder sammen med en lov, der trådte i kraft for godt et år siden, der pålægger Udlændingeservice at prioritere de kvoteflugtninge med det største integrationspotentiale.

Det har nemlig vist sig, at det går godt med at integrere de kristne flygtninge, fordi de hurtigt får sig et dansk netværk gennem deres tilknytning til kirken.

-De bliver hurtigere integrerede, fordi de med det samme kommer i kontakt med danskere, siger formanden for indenrigsministeriets tænketank for integration Erik Bonnerup.

I følge FN Konventionen må et land ikke vægte religion, når det vælger hvilke flygtninge, der skal have opholdstilladelse, så det tyder på at Danmark også på dette område er begyndt at udøve diskrimination mod muslimer.

 Kontorchef i Udlændingeservice Birgit Petersen siger at det er   tilfældigt, at der de sidste år er kommet flere kristne flygtninge, ifølge Berlingske Tidende 29.07.2006.

-Vi får nu ikke længere dem, der nødvendigvis har det største beskyttelsesbehov, men dem der ligner os selv mest siger integrationsordfører fra det Radikale Venstre Morten Østergaard.

Vi mener naturligvis at det er uanstændigt, men desværre i sørgelig tråd med regeringens øvrige politik, at man nu også er begyndt at skele til hudfarve og religion , når man udvælger flygtninge.

 

 

Kvoteflygtninge udvælges af Udlændingeservice til at få ophold i Danmark, mens de befinder sig i ude i verdens flygtningelejre.

I 2005 mødte 2.260 personer selv op i Danmark og søgte om asyl. 226 fik asyl.

 

I alt indvandrede 29.989 mennesker med udenlandsk statsborgerskab til Danmark i 2005.

 

Dansk Flygtningehjælp kræver at kvoten bliver sat op med 1000 personer, et krav som SOS mod Racisme bakker helt op om.

 Siden 1989 har den danske kvote været på 500. FN-flygtningene udgør en stadigt større del af de flygtninge, der kommer til Danmark. Årsagen er, at der kommer færre spontane flygtninge til Danmark

 

I 2001 søgte over 12.000 mennesker asyl . I 2005 var tallet helt nede på  2.260.-Ministeren må redegøre for, hvad der er baggrund for udviklingen. Det kan næppe være tilfældigt, at der pludselig kommer mange flere kristne flygtninge til Danmark, siger Morten Østergaard til P3 Nyheder og Radioavisen.

 

Kort opholdstilladelse

Kvote-flygtninge får i første omgang kun en opholdstilladelse på seks måneder. Efter  indrejsen kan opholdstilladelsen forlænges op til to år fra indrejsen. Det vil sige, at selv efter at have fået status som kvoteflygtning er man ikke sikret permanent ophold, men skal gennemgå de stadigt strammere procedurer der nu findes, blot for at få forlænget opholdtilladelsen.,

Kvoteflygtninge  kommer ikke fra de traditionelle flygtningelande, og har derfor ikke et netværk i DK. Modsat de spontane flygtninge får FN-flygtninge en bolig med det samme, når de ankommer til Danmark.

 

Flygtningetal

·       Hvor mange flygtninge er der i verden?
Der er 36 millioner flygtninge i verden √ ca. 24 millioner mennesker er flygtninge i deres eget land og over 12 millioner flygtninge har krydset en grænse til et andet land

·       Hvor mange flygtninge er der i Danmark?
5% af befolkningen i Danmark er udenlandske statsborgere, men langtfra alle er kommet til landet som flygtninge.
 

·       Hvor mange får asyl i Danmark?
1.151 mennesker fik asyl i Danmark i 2005. Det er det laveste tal siden 1983.
 

·       Hvor mange flygtninge vender hjem?
Siden 1990 har omkring 3400 flygtninge frivilligt forladt Danmark for at vende tilbage til deres hjemland.
 

           (Kilde: Dansk Flygtningehjælps hjemmeside).

 




Last update: Søndag, 30 Juli, 2006 klokken 17:16:57 .

Dette site bruger Vanilla Manila 1999 temaet