"Ifølge regeringens rapport viser en undersøgelse foretaget af et analyseinstitut angiveligt, at hele 42 procent af indvandere og flygtninge i DK skulle føle sig diskriminerede i år 2000. Et alarmerende højt tal. Belejligt nok for regeringen skulle der så "kun" være 27 procent i 2005 på rapporteringstidspunktet. Men at næsten 1/3 af indvandrere og flygtninge føler sig generelt diskriminerede, er et tal der burde få alle alarmklokker til at ringe!"

Nu gør en række eksperter, bl.a. Birgitte Kofod Olsen fra Institut for Menneskerettigheder, opmærksom på, at regeringens egen rapport er lige så præget af faktuelle fejl og manglende kildehenvisninger, som den brugte som påskud for at afvise ECRI-rapporten.

F.eks. angiver regeringen selv, at danske domstole kun har behandlet 3 sager om diskrimination på arbejdsmarkedet siden 2000. For det første er det nævnte tal på 3 sager faktuelt forkert. For det andet siger disse tal i sig selv ikke noget om, hvor mange klager der er blevet afvist.

Landsretten har lige stadfæstet en dom fra byretten fra 2005, hvor en elev har indgivet en klage over diskrimination i forbindelse med en praktikpladssøgning, hvor hans skole havde angivet , hvilke arbejdspladser, der ikke ønskede en "perker" i praktik , med et "P" ud for vedkommendes navn. Skolen blev pure frikendt, skønt den selv indrømmede at have begået diskrimination. Og der er mange andre tilsvarende sager.

Nedlæggelsen af Nævnet For Etnisk Ligestilling med udgangen af 2002 har ikke gjort det lettere at dokumentere diskrimination inden for arbejdsmarkedet som f.eks. inden for taxabranchen, hvor det er dokumenteret, at man nogle steder kan bede om en "hvid" chauffør. Klagekomiteen har netop påvist diskrimination i Aalborg Kommune, idet man dér har kunnet anmode om en "hvid" hjemmehjælp inden for ældreplejen. Både Pia Kjærsgaard og mindst én lokal embedsmand har tidligere forsvaret denne grove diskrimination med , at "man bør tage hensyn til de ældres behov" uden at nogen anmeldte dette forhold. Klagekomiteen tog sagen op på eget initiativ.

Ét af anklagepunkterne i ECRIs rapport var netop, at der er et afgrundsdybt gab mellem antallet af ammeldte og afgjorte sager , når det drejer sig om overtrædelse af racismeparagraffen. Der blev anmeldt hele 129 sager i perioden fra 2001-3, og kun i 21 sager blev der fældet domme. Og det er naturligvis kun toppen af isbjerget, idet man må formode, at størsteparten af disse overtrædelser , slet ikke bliver anmeldt.

Et andet springende punkt i regeringens fremstilling er det, der drejer sig om diskrimination af indvandrere på barer og diskoteker i form af at blive nægtet adgang. Blandt andet har en gruppe unge på video dokumenteret, hvordan en gruppe etnisk danske unge kunne få adgang til forskellige diskoteker, hvorpå en tilsvarende gruppe af anden etnisk baggrund umiddelbart efter blev nægtet adgang de samme steder. Der har i gennem en længere årrække været sager af denne karakter i hele Danmark- men alligevel har justitsministeriet kun opgivet antallet af domme der drejede sig om overtrædelse af Lov om Forskelsbehandling: der blev kun afgivet 4 domme i rapportperioden og kun i Københavns Politikreds.- SOS mod Racisme har indledt et samarbejde med Københavns Politi, hvilket formentlig er årsagen til , at man registrerer antallet af domfældelser. Man har simpelt hen ingen samlet indrapportering på landsplan.

Den nuværende regering har gansk vist etableret en Klagekomité for Etnisk Ligebehandling som følge af et EU direktiv i forbindelse med omlægningen og kort efter nedskæringerne i det nuværende Institut for Menneskerettigheder med henblik på at undersøge sager vedrørende forskelsbehandling. Men det nævnes ikke i rapporten, at kontoret kun er bemandet på deltid af 2 personer, og at der kun i meget begrænset omfang er resurcer til selv at tage sager op; - endsige foretage løbende overvågning af overgreb på området. Og netop Lov om Forskelsbehandling anvendes sjældent, fordi det er vanskeligt at føre tilstrækkeligt bevis.

Ifølge regeringens rapport viser en undersøgelse foretaget af et analyseinstitut, Catinet, angiveligt, at hele 42 procent af indvandrere og flygtninge i DK skulle have følt sig diskriminerede i år 2000. Et alarmerende højt tal. Belejligt nok for regeringen skulle der så "kun" være 27 procent i samme gruppe i 2005 der følte sig diskriminerede !!! At næsten 1/3 af indvandrere og flygtninge føler sig generelt diskriminerede, er et tal der burde få alle alarmklokker til at ringe, selv om rapporten påstår at fremmedfjendtligheden er faldet markant. Man kan bare henvise til den seneste sag med hundredevis af flygtninge i Jylland der hart modtaget anonyme nazistiske trusselsbreve.

I forhold til rapporter om daginstitutioner, hvor det angiveligt er forbudt at tale barnets modersmål, savner man også nogle tal der kan af- eller bekræfte dette. At forbyde at tale sit modersmål er åbenlyst i modstrid med FN´s børnekonvention. Regeringen roser derimod sig selv for at forberede en vejledning om "tvungen sprogstimulation for tosprogede førskolebørn."

Regeringen taler i sin rapport om den fleksible og effektive sprogundervisning der forefindes - men der er ikke et ord om de stadigt stigende sprogkrav der udmønter sig i f.eks. krav om en danskprøve 3 for at opnå dansk statsborgerskab. Det seneste påfund for at begrænse udlændinges adgang er at indføre en såkaldt "integrationstest" for at opnå permanent opholdstilladelse.

Vi er mange der afventer regeringens redegørelse til FNs komite mod racediskriminiation med spænding, blandt andet en forklaring på, hvorfor der stadig er under 3,5 % med anden etnisk baggrund inden for politiet og hvordan den såkaldte starthjælp, indført i 2002, til flygtninge på ca. 5000 kr. om måneden, kan være med til at fremme incitamentet til at arbejde.

Fortsættelse følger.

Se også under Nyheder