| Forside
Om os selv
Arrangementer
Nyheder
Integrationsproeve
Artikler
Blade, SOS mod Racisme
SOS, Koebenhavn
Minileksikon
SOS, Randers
ECRI's rapporter om Danmark
Digte
Links
|
|
|
|
24/3 2008 sat i af Anne Nielsen
Blad nr. 98: SOS mod Racisme, Februar 2008
Der er trykt et nyt blad med mange gode artikler, og bladet er sendt ud til medlemmerne. Vi ville gerne have lagt det på vores hjemmeside, men lige nu er det ikke lykkedes for os! Bladet kan i øvrigt bestilles gratis, hvis man mailer til SOS om det: sos@sosmodracisme.dk
Indtil det forhåbentlig lykkes at få bladet på denne hjemmeside, kan det downloades fra: http://secureid.net/users/smr/
Man kan ikke bladre i bladet på ovennævnte blog-side, men først bladre i bladet, når man har downloadet det. Bladet indeholder artikler om:
- Dæmoniseringsindustrien
- Demonstration ved Sandholmlejren
- Tosprogede børn og Folkeskolen, DRC og det kommende klageorgan
- Jan Guillou om Danmark, der har fået islam på hjernen
- Knud Vilby om, hvordan Godhedsindustri og Menneskerettigheder pludselig får en negativ klang i den danske offentlige diskussion
- Udvisninger af terrorsigtede uden retssager
- Uniteds konference i Aserbadjsjan
- Brudstykker og supplementer til anders Foghs nytårstale
- Den europæiske menneskerettighedsdomstols dom over Tjekkiet i en sag om Tjekkiets placering af romabørn i skoler for mentalt handicappede. I sagen er der paralleller til Danmarks behandling af asylbørn, som får modtageklasseundervisning i årevis og ikke en rigtig skoleuddannelse på niveau med andre børn. Afgørelsen kan få virkning for Danmarks behandling af asylbørn, som i øvrigt også er i strid med Grundloven.
24/3 2008 sat i af Anne Nielsen
Fra høringen d. 1. marts: DISKRIMINERER SPROGET?
Alle oplæg fra høringen: Diskriminerer Sproget, som var arrangeret af Borgere for et anstændigt Danmark i samarbejde med SOS mod Racisme og VerdensKulturCentret kan høres på Arne Hansens hjemmeside ved at trykke på linket her: http://www.arnehansen.net/dialog/
Der er desuden udarbejdet et referat, som snarest bliver lagt på hjemmesiden for: Borgere for et anstændigt Danmark: www.brandbjergnetvaerket.dk
Der var ca. 130 deltagere ved høringen.
Oplægsholdere: Christian Kock, David Rehling, Paulina Heise, Marta Kirilova, Rune Engelbreht Larsen, Mustafa Hussein og Adil Erdem.
13/2 2008 sat i af Anne Nielsen
LIBE som er EU Parlamentets Komité om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har nu bekræftet, at de sender en delegation til Danmark d. 10. - 11. April 2008 for at undersøge asylsøgeres forhold i Danmark.
Det sker som følge af SOS mod Racismes og andre organisationers appel fra juli 2006.
Den eneste større forskel der er for asylsøgerne siden dengang er, at de har opholdt sig i asylcentrene i knap 2 år mere - bortset fra dem, der er tvunget hjem fx til Kosova, og for de syge - især Kosovarer - som har fået humanitær opholdstilladelse i reglen for Π år ad gangen. På den måde er flere børn og voksne blevet psykisk syge af den lange, stressfyldte tid i centrene, med konstant angst for, hvad morgendagen bringer.
Samtidig er det fortsat kun en mindre del af børnene, der får en skolegang på niveau med danske børn uden for centrene. En undersøgelse med et spørgeskema til børnenes pædagoger og lærere viste at ca. 1/3 havde tegn på psykisk sygdom. Når man spurgte de store børn selv om symptomer, var det 58%, der havde tegn på psykisk sygdom.
Det er også svært at forestille sig, hvordan man skal kunne holde modet oppe, hvis ens forældre er psykisk syge, hvis man ikke ved, hvad der sker i morgen, hvis man har boet i 8 forskellige centre i Danmark på meget lille plads og i meget stressende omgivelser, og hvis man hverken kan se en mening eller et håb, men kun frygter for at blive sendt tilbage til krig, bomber, kidnapning, fængsel, tortur eller død.
Selvom Danmark har taget forbehold for EU samarbejdet om asylsøgere, er vi forpligtet til at overholde menneskerettighederne for alle grupper i Danmark. Det er blandt andet det, Europaparlamentets Komité LIBE skal undersøge.
NB: Se appellen til LIBE af 13. juli 2006, nederst på denne hjemmeside
2/2 2008 sat i af Anne Nielsen
Støttekredsen for flygtninge i fare har lavet en ny hjemmeside om asylbørn: www.barneflygtning.dk
Flygtningebarn i Danmark. Om overlevelsens kunst.
På hjemmesiden kan man se fotos af børn i forskellige asylcentre og komme på en virtuel rundtur i centrene, ligesom der er portrætter, videoklip og breve fra flygtningebørn, fx dette brev fra Fanar fra Irak. Fanar kom til Danmark med sin familie i 2002. Fanar er nu 15 år og er blevet tvangsflyttet til Avnstrup: "Politiet kommer om morgenen og tager bare mennesker. Det er ligesom nogen har dræbt én, men de har ikke gjort noget. De tager bare mennesker og skubber sådan. "
Fanar skrev fra Jelling til Minister Rikke Hvilshøj den 23. jui 2006
Kære Minister
Jeg hedder Fanar Ahmed og er 13 år, og kom til Danmark i 2002. Jeg har været her 4 år, og har været på 5 centre. En måned i hver center og i Jelling 3Π år. Dengang vi kom her, min bedstefar, han går i sygehus og havde rollator og fik forkert medicin og efter en måned er han død. I strammer meget på os, på asylcenter.
Jeg har astma og min far, han ryger meget. Min mor sagde vi skulle have et værelse til mig og min bror og et til min mor og min far. De sagde nej, der kommer mange mennesker, vi gider ikke give jer to værelser. Dengang fik vi 3.500 kroner, efter gav de os madkasse, måske 8 måneder. Min mor sagde: min søn kan ikke spise denne mad. De sagde, vi er ligeglad. Han kan spise den mad, han har kun astma. Så skulle vi få penge igen. Nu får vi 2.525 hver to uger. De strammer, strammer, strammer. Dengang var der mange ture. Nu en gang om året. Legoland når der er gratis.
Det er Ligesom fængsel, de bestemmer over os.
Vores værelse - vi kan ingengang få luft. I hader os, vi er lisom dyr. Jeg vil sige noget til ministeren: Du skal høre hvad jeg mener. Du ved i Irak, der er mange bomber. Derfor vil vi vil bo i Danmark og have ha´ asyl. Politiet siger nej! Der kom politi. Politi siger: "Vil I til Irak?" Underskriv! Opholdstilladelse nej. Alle Irakere skal til Irak. "Irak er dejlig, I kan komme tilbage, der er dejligt."
Men de lyver, de snyder. Minister, hvorfor gør I sådan ved os? Hvad har vi gjort jer? Hvis I har gode hjerter - vi er ikke dyr - skal være lidt gode ved os, hjælpe os. Jeg ønsker mig - alle mennesker får asyl - sidste gang, hvis De har et hjerte, hjælp os! Her er ligesom fængsel.
Venlig hilsen Fanar, Jelling 23. juli 2005.
(Fanar har dikteret indhold. Støttekredsmedlem har skrevet for Fanar.)
24.01.2008 sat i af Anne Nielsen
Næste møde i SOS København:
Onsdag d. 20. februar kl. 19, Nørre allé 7, 2. sal.
24.01.2008 sat i af Anne Nielsen
D. 1. marts kl. 10.30 - 16.30 bliver der afholdt et stormøde i Salen, Nørre Allé 7, 2200 N. Arrangør: Borgere for et Anstændigt Danmark, i samarbejde med Verdenskulturcentret og SOS mod Racisme.
Diskriminerer sproget?
Lørdag den 1. marts 2008
VerdensKulturCentret i København
Vi undersøger, om/hvordan/hvor sproget diskriminerer. Hvorfor siger vi, for eksempel, første-, anden- og tredjegenerationsindvandrer i stedet for dansker, dansk-pakistaner eller dansker af pakistansk baggrund? Hvorfor bruger vi betegnelsen tosproget til at beskrive alle etniske grupper fra den ikke-vestlige verden (hvoraf nogle taler både 3 og 4 sprog) i stedet for en gruppe mennesker, der er så dygtige/heldige at tale to sprog. Er et menneske, der taler dansk og engelsk, eller fransk og dansk, ikke tosproget?
Hvor fordrejes sproget? I Medierne? I Folketinget? I den offentlige sektor? I kulturlivet? I asylprocessen?
Hvem er ansvarlige? Hvem kan vende fænomenet? Hvordan får vi handling på området?
Til at belyse disse spørgsmål har vi inviteret oplægsholdere og debattører, der som fagfolk har beskæftiget sig med og forsket i disse emner og hvoraf nogle har oplevet på egen krop, at sproget diskriminerer.
Program
Kl. 9.30 √ 10.30 Kaffe/croissant og netværking - i cafeen (se vedhæftede kort)
Kl. 10.30 - 10.45 Velkomst og informationer - i salen over gården
Kl. 10.45 - 11.30 Christian Kock, professor i retorik, Københavns Universitet
Kl. 11.30 √ 12.15 Georg Metz, journalist og forfatter
Kl. 12.15 - 12.30 Paulina Heise, digter/forfatter
Kl. 12.30 - 13.30 FROKOST
Kl. 13.30 - 15.00 Panel med Özlem Cekic, MF, Marta Kirilova, sprogforsker, og Mustafa Hussain, sociolog, forfatter.
Kl. 15.00 - 15.30 KAFFEPAUSE
Kl. 15.30 - 16.30 Anne Marie Helger og publikum:
Positiv omformulering af sproget
Kl. 16.45 - 17.45 Fællesmøde for Borgere for et Anstændigt Danmark ifølge vedtægter (Generalforsamling) med valg/supplering af ledelse og aktivitetsgrupper.
25.11.2007 sat i af Anne Nielsen
På landsmødet d. 24. november i København blev følgende genvalgt til bestyrelsen:
Anne Nielsen, Landsformand
Birgitte Olesen, Næstformand
Danial Peyman, Kasserer
John Udo Ukpo, Landskontaktperson
Revisor, Sigurd Olesen
Revisorsuppleant, Steen Eriksen
25.11.2007 sat i af Anne Nielsen
Pressemeddelelse fra SOS mod Racisme 24. november 2007
SOS mod Racisme uddeler ved landsmødet d. 24. november 2007 Venskabsprisen til Özlem Sara Cekic.
Özlem Cekic er kendt for sin kamp mod diskrimination af etniske mindretal på arbejdsmarkedet. Hun har en oprigtig social indignation og brænder for dem, der ikke selv kan kæmpe for deres rettigheder: voldsramte børn, socialt udstødte, hjemløse og stofmisbrugere. Hun er samtidig en af de første kvinder med minoritetsbaggrund, der er kommet i Folketinget.
Som medlem af Dansk Sygepleje Råd har hun stiftet Mangfoldighedsnetværket, der er en forening for sundhedspersonale fra forskellige professioner med anden etnisk baggrund end dansk. Netværket bekæmper diskrimination i sundhedsvæsenet og har bl.a. påvist, at kommunerne i stor stil henviser til private leverandører, hvis borgerne ikke ønsker en social- og sundhedshjælper med etnisk minoritetsbaggrund.
Venskabsprisen uddeles som anerkendelse for et godt initiativ, som modvirker diskrimination. Den har tidligere været uddelt til:
1991: CDs folketingsgruppe,
1993: Poul Møller, tidl. minister,
1995 og 1997: Maj-Britt Bidstrup, RBF,
1999: Kulturkælderen, Randers,
2003: Advokat Hans Boserup,
2005: Arne Hansen, Frederikshavn.
Anne Nielsen, Formand for SOS mod Racisme.
20.11.2007 sat i af Anne Nielsen
Pressemeddelelse fra SOS mod Racisme
18. november 2007
Den europæiske menneskerettighedsdomstol har i sidste uge afsagt dom i en sag om skoleuddannelse, sagen er anlagt på vegne af romabørn mod Tjekkiet.
Det europæiske center for romaers rettigheder havde på vegne af navngivne skolebørn i Ostrava i Tjekkiet rejst en sag ved den europæiske menneskerettighedsdomstol.
Tjekkiet satte romabørn i skoler for mentalt retarderede børn, hvilket udelukkede børnene fra en normal skoleuddannelse.
Tjekkiet blev dømt til at ændre sin praksis, ophæve segregation og forskelsbehandling af romabørn og give dem adgang til den almindelige grundskole på linie med andre tjekkiske børn, - samt udbetale erstatning til børnene. Tjekkiet har - mens sagen blev behandlet af Menneskerettighedsdomstolen ændret lovgivning og praksis på området.
Sagen har konsekvenser for andre lande i det tidligere Østeuropa, som har diskrimineret mod romabørn, ligesom Danmark tidligere har gjort det med romaklasserne i Helsingør.
Men dommen har også konsekvenser for Danmarks behandling af asylbørn i dag. Asylbørn har i dag ikke ret til at gå i den almindelige folkeskole. De fleste undervises i særlige centerskoler, der drives af Dansk Røde Kors. Undervisningens indhold står ikke mål med folkeskolens og leder ikke op til folkeskolens afgangsprøve. Yderligere svækkes børnenes uddannelse af de mange flytninger, de udsættes for, og mange asylbørn er langt bagud med almindelig skolelærdom.
Formand for SOS mod Racisme, Anne Nielsen udtaler: " Dommen fra den europæiske menneskerettighedsdomstol må få umiddelbare konsekvenser for asylbørns skolegang i Danmark. Asylbørn - også afviste asylbørn - har de samme basale menneskerettigheder som andre, og Danmark er forpligtet til at opfylde disse rettigheder, så længe børnene opholder sig her i landet. Alle asylbørn må således have ret til uddannelse i folkeskolen. De børn, der har behov for det, har ligeledes ret til specialundervisning.
De såkaldte "motivationsfremmende foranstaltninger", der påfører børnene en ekstra flytning, når de tvinger dem ind på særlige udsendelsescentre, er lidelse påført med vilje, og må afskaffes nu. De mange flytninger af børn må stoppe nu.
Når vi ikke behandler asylsøgere som mennesker, mister vi selv vores menneskelighed."
Anne Nielsen, Formand for SOS mod Racisme.
Kontakt: Tlf.: 51 90 71 66
NB: Se i øvrigt SOS mod Racisme og andres appel til EU parlamentets komité, LIBE af 13. juli 2006, nederst på denne hjemmeside
2.11.2007 sat i af Anne Nielsen
Pressemeddelelse fra SOS mod Racisme
2. november 2007
Stem på partier, der vil gøre vores udlændingepolitik menneskelig igen!
Siden 1983 har Danmark strammet sin asyl- og udlændingepolitik til et punkt, hvor basale menneskerettigheder ikke overholdes. Samtidig er den politiske debat i Danmark blevet stadig mere giftig og fremmedfjendsk; grænserne for, hvad der er acceptabelt, har flyttet sig, så intet nu anses for at være racistisk.
Det er gået rigtig dårligt i Danmark: med integration på arbejdsmarkedet, med tosprogede børns skoleuddannelse, og med asylansøgernes psykiske helbred.
Danmark er næsten hermetisk lukket for folk udenfor EU og Skandinavien. De få asylansøgere, som det er lykkedes at slippe ind i landet for år tilbage, og som ikke er blevet tvangshjemsendt, mishandler vi i stedet for at give dem beskyttelse. Med ventetid, uvished, flytninger og "motivationsfremmende foranstaltninger" har vi skabt dem et liv i meningsløshed i Danmark. De må ikke arbejde, og børnene har ikke ret til at gå i folkeskolen. Både børn og voksne er blevet psykisk syge af denne mishandling.
Den nuværende regering og dens støtteparti har gjort, hvad den kunne for at få udlændinge ud og få etniske mindretal til at føle sig uvelkomne og hjemløse i Danmark. Men samtidig har Danmark behov for arbejdskraft! Polske gæstearbejdere er kommet hertil og bliver nu udsat for samme urimelige bolig- og arbejdsforhold som gæstearbejderne i slutningen af 1960'erne blev.
Vi er skamfulde over vores land! Giv os et Danmark, vi kan være bekendt, et Danmark der bygger på respekt for alle menneskers liv og værdighed.
SOS mod Racisme, Danmark
24.09.07 sat i af Anne Nielsen
SOS støtter også underskriftindsamlingen!
RCT STØTTER AMNESTI TIL AFVISTE ASYLANSØGERE
75.000 danskere har nu skrevet under på kravet om amnesti til de afviste
asylansøgere, der har siddet mere end 3 år i de danske asylcentre.
Underskriverne kommer fra alle egne af landet og alle samfundsgrupper er
repræsenteret.
Seneste optælling fra integrationsministeren viser at:
454 afviste asylansøgere har opholdt sig mellem
4 og 6 år i asylcentrene,
164 mellem 6 og 8 år,
26 mellem 8 og 10 år,
mens 8 har siddet i over ti år i et asylcenter.
Ophold i årevis i lejre, uden udsigt til normalisering af livet gør både voksne
og børn mere og mere syge. Det der er brug for er amnesti til asylansøgerne så
de voksne kan få klarhed og børnene kan få trygge og bedre rammer at vokse op
under.
AMNESTI NU, der står bag initiativet, fortsætter indsamlingen indtil man i
oktober afleverer underskrifterne til Folketingets udvalg for Udlændinge - og
Integrationspolitik på udvalgets møde i oktober. Rehabiliterings- og
Forskningscentret for torturofre (RCT) anbefaler underskriftindsamlingen og man
skriver under på kravet på www.amnesti-nu.dk
Yderligere oplysninger: kommunikationskoordinator Tue Magnussen,
Rehabiliterings- og Forskningscenteret for Torturofre, tlf. 33 76 06 00/33 74 26
16, mobil 22 44 43 95.
04.09.07 sat i af Anne Nielsen
Landsmøde i SOS mod Racisme
Lørdag 24. november kl. 12.00
VerdensKulturCentret
Nørre Allé 7, 2. sal, 2200 N
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Godkendelse af dagsorden
4. Beretning fra Landsrådet og godkendelse
5. Regnskab for 2005 og godkendelse
6. Vedtagelse af fordelingsnøgle
7. Indkomne forslag
8. Valg af landsformand
9. Næstformand
10. Kasserer
11. Landskontaktperson
12. Revisor og revisorsuppleant
13. Eventuelt
Forslag til vedtægtsændringer og øvrige forslag mailes til sos@sosmodracisme.dk senest den 17. november.
Vel mødt!
15.06.07 sat i af Anne Nielsen
SOS mod Racisme
Nørre Allé 7
2200 København N
sos@sosmodracisme.dk
www.sosmodracisme.dk
Pressemeddelelse 15. juni 2007
Integrationsprøve for politikere
Skal integrationen lykkes i Danmark, må der også gøres en indsats fra dansk side. Det gjorde 6 ud af 179 folketingsmedlemmer og 18 andre i Danmark ved at udfylde SOS mod Racismes omvendte integrationsprøve. Skyldes den manglende deltagelse fra folketingspolitikere manglende mod til at se resultaterne af den førte udlændingepolitik i øjnene? Eller manglende viden? De mest grundlæggende fakta kan man læse sig til i vores Minileksikon, som vi sender gratis til alle, der beder om det.
4 folketingsmedlemmer - heraf to integrationsordførere - og 10 af de øvrige havde mindst 28 rigtige svar og deltog i lodtrækningen om Henrik Saxgrens fotobog: Krig og kærlighed. De to vindere var:
Jørgen Arbo-Bæhr, MF
og Rikke Hessellund
Til lykke til de to vindere, og tak til alle, der udfyldte testen!
Facitlisten er af lagt ud på vores hjemmeside: www.sosmodracisme.dk under Nyheder.
Vores resultater med integrationsprøven er ikke lige så gode som resultaterne fra indfødsretsprøven, hvor 771 deltog den første gang prøven blev afholdt og 751 bestod.
Vi vil gerne sætte fokus på de store linier i udlændinge- og asylpolitiken, som sjældent bliver belyst af pressen, der i stedet fokuserer på enkeltsager. Det virker, som om pressen lukker øjnene for alle de krav, der stilles til udlændinge i Danmark, og for deres manglende rettigheder. Fx familiesammenføringsreglerne, som tvinger mange ægtepar til Sverige.
Prøven sætter bl.a. fokus på, at asylbørn ikke har ret til at gå i folkeskolen - på trods af Grundlovens § 76: Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Isolationen af asylbørn fra samfundet skal selvfølgelig forebygge protester ved tvangsudsendelser.
Statsministeren har tidligere udtalt, at det er forældrenes ansvar at afviste asylbørn bor i asylcentre i årevis uden fremtid: de kan bare tage hjem! Men det vil være omsorgssvigt fra forældrenes side, at tage tilbage til krig og borgerkrig og udsætte børnene for vold og kidnapning. Og det er omsorgssvigt fra Danmarks side, når vi ikke giver asylsøgere og deres børn, der har været her i flere år, en sikker fremtid i Danmark med tryghed om at blive her, normale rettigheder, skolegang, bolig og mulighed for arbejde. Danmark og Grækenland ligger i bunden med hensyn til at beskytte irakiske asylsøgere.
Pressekontakt: Anne Nielsen: 51 90 71 66, e-mail: sos@sosmodracisme.dk eller helge.olesen@email.dk
15.06.07 sat i af Anne Nielsen
Integrationsprøve for politikere og andre!
Ved lodtrækningen mellem de rigtige besvarelser i Verdenskulturcentret d. 15. juni, blev to vindere udtrukket af Yildiz og Shukri:
Jørgen Arbo-Bæhr, integrationsordfører og medlem af Folketinget for Enhedslisten og
Rikke Hessellund
Begge vandt et eksemplar af Henrik Saxgrens bog: Krig og kærlighed: om indvandringen i Norden (2006).
De rigtige svar er:
1 B, 2 C, 3 C, 4 C, 5 A, 6 C, 7 B, 8 C, 9 B, 10 A, 11 C, 12 C, 13 B,
15 C, 16 C, 17 A, 18 C, 19 B, 20 C, 21 A, 22 A, 23 B, 24 A, 25 B,
26 A, 27 A, 28 A, 29 B, 30 C, 32 B, 33 C, 34 C, 35 C, 36 C, 37 A,
39 A, 40 A
Det var en svær prøve, tak til alle dem, der har været med!
31.05.07 sat i af Anne Nielsen
Pressemeddelelse fra Dansk Flygtningehjælp
Flygtninge skal behandles som flygtninge
Indvandrerpolitik og flygtningepolitik skal skilles ad. Det skal sikre at
flygtninge bliver behandlet som det, de er, mennesker på flugt, der har brug for
beskyttelse. Samtidig bør Danmark forpligte sig til at give asyl til 3000
flygtninge om året. Det er budskaberne fra Dansk Flygtningehjælps
repræsentantskabsmøde i dag.
Udlændingeloven fra 1983 sikrede flygtninge retten til asyl i Danmark, og lagde
grunden til den positive særbehandling - de rettigheder og vilkår - de skal have
opfyldt. Men loven behandler både indvandrere og flygtninge. Det var naturligt
dengang, men det har udviklet sig til et problem.
"I dag bliver alle betragtet som "fremmede." Øget terrorfrygt, migrationspres og
fremmedfrygt har ført til en lang række stramninger i udlændingelovgivningen.
Det har desværre betydet, at flygtninge har fået færre beskyttelsesmuligheder i
Danmark. Vi ser dem ikke længere, som det de er, nemlig mennesker på flugt fra
forfølgelse - men i stedet som mennesker, på jagt efter nyt arbejde," siger
Dansk Flygtningehjælps formand, Knud Larsen.
Det skyldes bl.a. at udlændingepolitikken de seneste år især har drejet sig om
at rekruttere arbejdskraft til det danske arbejdsmarked. Dansk Flygtningehjælp
finder det helt legitimt at hensyn til arbejdsmarkedet og nationaløkonomien
fylder i forhold til indvandringen - men det må ikke stå i vejen for at sikre en
flygtning beskyttelse.
"Over for flygtninge har vi en særlig forpligtelse - slet og ret. En flygtnings
integrationsegnethed, altså deres evne til hurtigt at få et arbejde, har ikke
meget med beskyttelsesbehovet at gøre. Derfor skal vi have adskilt lovgivningen,
så vi igen anerkender at flygtninge har særlige behov, og derfor krav på positiv
særbehandling fra vores side," siger Knud Larsen.
Danmark bør tage et større ansvar for at hjælpe de mest sårbare flygtninge, end
vi gør i dag. I 2006 fik under 1000 personer asyl i Danmark, kun godt halvdelen
havde selv fundet vej hertil. De øvrige kom hertil som såkaldte FN
kvoteflygtninge.
Danmark har i en årrække taget imod 500 FN kvoteflygtninge om året, det antal er
ikke blevet justeret selvom antallet af spontane flygtninge er faldet støt i
flere år.
"Jo færre der kommer spontant, jo flere kan vi give kontrolleret adgang fx via
FNs kvotesystem. Med et flygtningetal, der nu er under 1000 pr år i Danmark,
burde vi forpligte os til at tage et større ansvar gennem en mere fleksibel
kvote. Danmark bør i samarbejde med UNHCR garantere at kunne modtage op til 3000
flygtninge hvert år - de spontane og kvoteflygtningene tilsammen," tilføjer Knud
Larsen.
Dansk Flygtningehjælp peger på, at de særligt udsatte blandt de irakiske
flygtninge i Syrien bør stå i første række, hvis Danmark åbner dørene for flere
flygtninge.
sat i 16/6 af Anne Nielsen
07/06 2007:
Artikel 1a - Flygtningepolitisk nyhedsbrev fra Dansk Flygtningehjælp
www.flygtning.dk/artikel1a
Læs i dette nummer:
EUROPAS NÆSTDÅRLIGSTE BESKYTTELSE AF IRAKERE
Danmark ligger nr. 14 ud af 15 på Artikel 1a's barometer over europæiske lande med den bedste beskyttelse af irakiske asylansøgere - kun Grækenland ligger under. Sverige topper listen.
Læs mere
Om barometeret
EUROPÆISK ASYL-LOTTERI
Alle irakere, der søgte om asyl i Finland sidste år, fik opholdstilladelse. Kun syv procent fik i Danmark. De store forskelle er dybt bekymrende. Det mener både FN's Flygtningehøjkommissariat og sammenslutningen af europæiske flygtningeorganisationer.
Læs mere
UNØDVENDIGE VENTETIDER FOR TORTUROFRE
Flere behandlingssteder har ingen ventetid, alligevel venter torturofre og traumatiserede flygtninge stadig op til 2-3 år på behandling. En del af problemet kunne løses, hvis der var politisk vilje til det.
Læs mere
LEDER: FÆLLES REGLER FOR IRAKERE
Udlændingepolitisk er Øresund som en Berlinmur. Sverige tager imod 40% af alle irakiske flygtninge i Europa, mens Danmark fastholder en af Europas strammeste politikker over for irakerne.
Læs mere
STIGNING I SELVMORDSFORSØG PÅ ASYLCENTRE
Siden 2001 er hyppigheden af selvmordsforsøg blandt asylansøgere i Danmark tredoblet. Der er i dag seks gange flere selvmordsforsøg på asylcentrene end i den danske befolkning.
Læs mere
Hvis du ikke kan læse vedagte fil, kan du downloade programmet Adobe Reader. Det er gratis. Du finder det på http://www.adobe.com/products/acrobat/readstep2.html.
2. juni 2007 Gerd Gottlieb, AmnestiNu
Asylsøgere: Den glemte arbejdskraft
"Danmark mangler arbejdskraft". "Vi importerer arbejdskraft fra udlandet i
større og større omfang". Det er daglige overskrifter i medierne og har været
det længe.
I initiativet Amnesti Nu har vi undret os over, at ingen finder på at undersøge,
hvilke ressourcer vi allerede har inden for landets grænser. Ressourcepersoner,
som ønsker at blive i Danmark - at arbejde i Danmark - men som sidder
ubeskæftigede på vores asylcentre på tredje, femte, ottende år.
For at illustrere mulighederne, har vi lavet en rundspørge blandt beboerne i
Center Sandholm. Den adspurgte gruppe består af 49 personer heraf 18 fra Irak,
13 fra Iran og 18 romaer fra Kosovo.
De 49 personer fordeler sig på følgende erhverv.
2 bankfuldmægtige + 1 bankassistent, 1 sekretær, 1 kontorassistent, 1
ekspedient, 4 forretningsdrivende
1 smed, 3 syersker, 2 elektrikere, 1 guldsmed(pens.), 2 kokke, 1 tjener, 3
mekanikere, 1 frisør, 1 mejerist, 1 computertekniker, 1 sygeplejerske, 1 maler,
2 rebslagere
1 gymnasielærer i engelsk (pens.) 1 lærer
1 rådgivende ingeniør (pens.), 1 landmåler, 1 civilingeniør, 2 arkitekter
1 renovationsarbejder, 1 fabriksarbejder, 2 husmødre, 2 musikere, 1 chauffør, 1
rengøringsassistent, 1 portner
1 free-lancer, 1 order affair manager
Hvor længe skal de mennesker være ude af kontakt med det danske samfund, der i
den grad mangler arbejdskraft? De har søgt asyl i Danmark, de er flygtet fra
krig og forfølgelse i deres egne lande i forvisning om, at Danmark var et land,
der var parat til at modtage og hjælpe forfulgte.
De er - eller var i det mindste parate til at yde en indsats. For man skal ikke
glemme den sundhedsmæssige nedbrydende effekt af mange års ophold på de danske
asylcentre!
Samlet har godt 650 afviste voksne asylansøgere ventet i over tre år på
asylcentrene. Har vi råd til at lade deres vilje og kompetencer visne yderligere
bort?
Gerd Gottlieb og Lisbeth Algreen, medinitiativtagere til
underskriftsindsamlingen Amnesti Nu, som arbejder for opholdstilladelse til de
godt 850 afviste asylansøgere, som har boet på danske asylcentre mere end tre
år. 58.000 danskere har allerede underskrevet Amnesti Nu.
Man kan skrive under på: http://www.amnesti-nu.dk/
af Anne Nielsen 25/5 2007
Den 20. juni er den internationale flygtningedag
UNITED for Intercultural Action er en international paraplyorganisation for mere end 500 antiracistiske foreninger.
I forbindelse med den internationale flygtningedag i år er der kampagner i mange lande, nogle er koncentreret om:
The Fatal Realities of Fortress Europe :
Det vil sige at tusindvis af flygtninge er døde i forsøget på at nå frem til Europa på illegal vis, da Europa har lukket alle lovlige adgange for dem.
Patruljeringen i Middelhavet er nyligt blevet forstærket, og næsten hver uge hører vi om katastrofer, hvor små overfyldte både forliser i Middelhavet eller ud for de Kanariske Øer, og mange flygtninge og emigranter dør.
UNITED har nu opdateret en dødsliste over 8855 dødsfald blandt flygtninge i deres forsøg på at nå ind i Europa. Dødsfaldene er bevidnet af journalister verden over. Dødslisten kan ses på:
http://www.unitedagainstracism.org/pdfs/actual_listofdeath.pdf
25/5 2007 Fra folkesagen@folkesagen.dk
Sommerferieuge på Livø om asyl og med unge asylsøgere
Asyl Livø 2007
Tag med på sommerlejr!
Hvad siger du til en uge med sommer, sol, kreative workshops og unge
mennesker fra mange forskellige lande? Folkesagen for Værdig Asylpolitik
gentager succesen fra sidste år, og arrangerer d. 28. juli- 4. august
sommerlejr på øen Livø i Limfjorden. Målet er at få 15 asylansøgere og 15
danskere i alderen 17-27 år med.
Skynd dig at tilmelde dig inden d. 31. maj!
Se mere her: http://www.folkesagen.dk
Asyl Livø 2007
Livø er en lille, ubeboet ø i Limfjorden, der giver rig mulighed for at nyde
sommeren, naturen og skabe et afbræk fra hverdagen. D. 28. juli- 4. august 2007
vil Folkesagen bruge øen til at lade unge asylansøgere og unge danskere lære
hinanden at kende og få gode oplevelser sammen.
Den overordnede sommerlejr er arrangeret af Socialistisk Folkeoplysningsforbund
(SFOF), der har afholdt LivøFerie de sidste 30 år med udgangspunkt i en blanding
af højskoleferie, aktiv ferie og politisk sommertræf. SFOF sørger for de
overordnede betingelser: Transport, bespisning og overnatning. Folkesagen har
fået tildelt et hus kun for unge, som skal danne ramme om vores projekt: At
nedbryde murene mellem de deltagende asylansøgere og danskere.
Hvad skal vi lave?
Hver morgen deltager alle på ø-lejren i workshops som boldspil, kor og politiske
diskussioner. Resten af dagen er til fri disposition med mulighed for at bade,
ro i kajak, konkurrere mod de andre huse i de årlige fodbold- og
volleyballturneringer osv. eller bare slappe af. Aftenerne bruges på bål, hygge,
sangaftener og en øl eller tre. Folkesagen sørger for at ryste de unge sammen og
at du ikke kommer til at kede dig!
Workshop om Fort Europa
Er du interesseret i asylspørgsmål, er der rig mulighed for at diskutere emnet
og lære mere ved at deltage i workshoppen om Fort Europa arrangeret af
Folkesagen. Læreren Paola Carta har en både akademisk og aktivistisk vinkel på
asylpolitik, og vil introducere til de generelle problemstillinger og lægge op
til debat. Hvis holdet får lyst il at arbejde aktivt med emnet i form af events
eller lignende, vil Paola hjælpe med dette, og bidrage med sine erfaringer.
Praktisk
Folkesagen forsøger at fundraise støtte, så beboere i Ungehuset kan få en
reduceret pris. Vi håber på at kunne komme ned på ca. 1500 kr. Kontakt
Folkesagen for at høre nærmere.
SFOF arrangerer transport til Livø fra Århus eller København. Ved tilmelding
skriver man på, hvor man vil med fra.
Tilmelding
Se de aktuelle udbud af workshops og meld dig på http://www.livoeferie.dk/
senest 31. maj. Skynd dig; der er ikke mange pladser! Ved spørgsmål kontakt
folkesagen@folkesagen.dk eller Lise Andersen på mobil 29659698.
Pressemeddelelse fra SOS mod Racisme, 11. maj 2007
SOS mod Racisme tager skarpt afstand fra regeringen og Dansk Folkepartis "tilbud" til afviste irakiske asylsøgere. Det er absurd at ville sende nedbrudte familier tilbage til et land i borgerkrig, og stik imod FN≠s anmodning.
SOS mod Racisme har sammen med andre organisationer anmodet EU-parlamentet om at sende en delegation til Danmark for at undersøge Danmarks behandling af asylsøgere, som vi finder direkte umenneskelig.
Pressekontakt:
Anne Nielsen, Formand, e-mail: helge.olesen@email.dk. Tlf: 51 90 71 66
Birgitte Olesen, Næstformand
8. april 2007 af: Anne Nielsen
Fra 15.000 us dollar for frigivelse af udviste Abdul Karim
Kidnapninger er en del af hverdagen i Irak. Således også for irakiske
flygtninge, som Danmark sender tilbage til Irak. Således også for Abdul Karim,
som Danmark udsendte til Irak den 29.12.2006. Kort tid efter blev Abdul Karim
kidnappet.
Her til aften kom så den forløsende opringning fra Abdul Karims familie. Efter
ugers forhandlinger med den milits, der kidnappede Abdul Karim, er han nu blevet
frigivet for 15.000 US dollars og er i live.
Og imens lettelsen også her skyller ind i store bølger over krop og sjæl er det
næsten ikke til at samle tankerne om andet, end at det er lykkedes, det
lykkedes, og han lever. Han har fået mange tæv og er forslået, oplyser familien,
men han er i live. Tilstanden nu: Abdul Karim er medtaget af tæv, og han har
ingen medicin (Abdul Karim lider af alvorlig sygdom), alle papirer er frarøvet
ham, id, pas osv.
15.000 US dollars - mange penge og alligevel et lavt beløb i sammenligning med
de 100.000 US dollars kidnapperne startede med at kræve. Tæv for de 85.000 US
dollars, der ikke kunne skaffes, er vist i Irak ret normalt. Og til dem, der
undrer sig over, at vi ikke er gået ud med oplysningen om kidnapningen
tidligere: Vi kunne ikke, imens Abdul Karim blev holdt i fangenskab.
Medie-omtale, ville sandsynligvis have motiveret kidnapperne til at kræve højere
løsesum, og med endnu mindre chance for Abdul Karims løsladelse og overlevelse.
Hvor længe har vi skullet bære på denne hemmelighed om Abdul Karims skæbne? 3 -
4 uger? En evighed. I skrivende stund, orker jeg ikke at finde papirer med
datoer frem. Det var nogle dage, måske en uge før Anders Fogh pludselig
meddelte, at regeringen nu ville give de afviste irakiske flygtninge bedre
forhold. Dagen før Anders Foghs meddelelse, havde vi sendt en fax til regeringen
og oplyst om kidnapningen, og bedt om Danmarks involvering og hjælp til at få
Abdul Karim fri.
Abdul Karim var også i fare under Saddam Hussein og kom til Danmark 2001. Første
afslag fra Flygtningenævnet blev givet i 2003, imens Saddam endnu var ved
magten. Til trods for at Abdul Karim kun på et hængende hår har overlevet
tortur, han var udsat for i Saddams Irak, afviste flygtningenævnet, at Abdul
Karim var i de irakiske myndighedernes søgelys og dermed i risiko.
Saddam faldt, men hverken volden, overgrebene eller kidnapninger i Irak er
faldet. Der er den samme milits som tidligere, og der er også kommet flere til.
Abdul Karims asylsag har derfor flere gange været søgt genoptaget. Så sent som
29.3.2006 afslog flygtningenævnet igen Abdul Karim asyl. Nu med begrundelsen, at
irakiske borgere efter Saddams fald iflg. Nævnets oplysninger frit kan bevæge
sig i hele Irak.
I oktober 2006 søgte Abdul Karim igen sin asylsag genoptaget. Han nåede ikke at
få svar, inden han blev sendt ud til Irak. Først den 14.2.2007 tog
flygtningenævnet stilling. Det var en afvisning at behandle
genoptagelsesanmodningen, og denne gang med begrundelsen, at Abdul Karim iflg.
deres oplysninger var udrejst den 29.12.2006 og at genoptagelsesanmodningen ikke
kunne behandles, så længe Abdul Karim ikke have givet sit opholdssted til kende.
Og med lettelsen over Abdul Karims løsladelse blander sig straks bekymringen og
trætheden. Abdul Karim er fortsat i fare i Irak, og skal hurtigst muligt ud. Det
kan simpelthen ikke være rigtigt, at Danmark stavnsbinder mennesker til
diktaturer, til lande i krig, til voldsmænd og kidnappere. Det er Danmark, der
uberettiget har afvist en flygtning og med "stressfremkaldende foranstaltninger"
presset ham ud til hans hjemland til fare for hans liv, og derfor er det også
Danmark, der bør træde til. - Og ikke i morgen - men i dag.
Danmark og danskerne har et ansvar for Abdul Karims liv.
Med venlig hilsen
For Bestyrelsen, Støttekredsen til flygtninge i fare
Mona Ljungberg
Integrationsministeriet underkendt af Højesteret
17.12.2006 af : Karen Høi
Det var ikke i orden, da Integrationsministeriet gav ordre til, at Anduena Hysenaj Bajramaj skulle fjernes fra sin mand og tre børn i Vejle for at blive hjemsendt til Kosovo.
Det fastslår Højesteret.
Hun kan nu vende tilbage til sin mand og børn i Vejle, mens Højesteret fortsat behandler hendes sag. Højesteret skal tage stilling til, om Udlændingestyrelsen og Integrationsministeriet kan nægte at behandle hendes ansøgning om opholdstilladelse i Danmark.
Anduena Hysenaj Bajramaj fra Kosovo-provinsen i Serbien og Montenegro har opholdt sig i Danmark i fem år og seks måneder. Hun er gift med en landsmand i Vejle, og de har fået tre børn under hendes ophold i Danmark. Manden har opholdstilladelse i Danmark og familien har været selvforsørgende.
Anduena Hysenaj Bajramaj har gang på gang søgt om opholdstilladelse, men Integrationsministeriet har nægtet at behandle hendes ansøgninger.
Det har ikke været muligt at træffe familien Bajramaj. Muligvis er manden og børnene taget til Kosovo for at hente Anduena Hysenaj Bajramaj hjem.
Veton Bajramaj har siden udvisningen af sin kone været sygemeldt på sin arbejdsplads. Han kom til Danmark i 1992.
Sagens tidslinje
Sådan har sagen udviklet sig gennem årene:
2001: Anduena Hysenaj Bajramaj kom til Danmark. Hun fik afslag på asyl og søgte om humanitær opholdstilladelse.
15. maj 2003: Integrationsministeriet afslår humanitær opholdstilladelse.
31. oktober 2005: Udlændingestyrelsen afgjorde, at Anduena Hysenaj Bajramaj ikke kan indgive ansøgning om opholdstilladelse, når hun opholder sig her i landet.
9. november 2005: Integrationsministeriet afviste at genoptage sagen om opholdstilladelse. Sagen indbringes for Landsretten med påstand om, at alle ministeriets afgørelse ophæves.
24. juni 2005: Landsretten afsagde kendelse om, at Anduena Hysenaj Bajramaj ikke kan udvises, mens sagen behandles.
5. september 2006: Landsretten fastholdt Integrationsministeriets første afslag om humanitær opholdstilladelse. Derimod underkendte retten ministeriets afslag på, at Anduena Hysenaj Bajramaj kan søge igen.
19. september 2006: Ministeriet ankede sagen til Højesteret.
2. oktober 2006: FN-missionen i Kosovo erklærer, at flygtninge kan vende hjem.
Anduena Hysenaj Bajramaj blev anholdt med henblik på hjemsendelse. Byretten afviste indenfor 24 timer en varetægtsfængsling.
20. oktober 2006: Vestre Landsret stadfæstede kendelse fra byretten om, at der ikke var grundlag for at varetægtsfængsle Anduena Hysenaj Bajramaj med henblik på hjemsendelse.
16. november 2006: Anduena Hysenaj Bajramaj blev hjemsendt til Kosovo.
13. december 2006: Højesteret afsagde kendelse om, at Anduena Hysenaj Bajramaj kan komme hjem til Danmark, mens Højesteret behandler ankesagen om, hvorvidt ministeriet skal behandle en ny ansøgning om opholdstilladelse fra hende.
Højesterets begrundelse:
- Selv om det i oktober 2006 blev muligt at udsende Anduena Hysenaj Bajramaj tvangsmæssigt, finder Højesteret, at den offentlige interesse i håndhævelse af udlændingeloven må vige for den særlige interesse, som Anduena Hysenaj Bajramaj har i, at familien kan forblive samlet, mens Højesteret behandler ankesagen.
(Kilde: TV Syd)
Pressemeddelelse fra Foreningen for Etnisk Ligestilling:
Lovforslag til behandling om at flygtninge der ikke har haft to et halvårs fuldtidsarbejde i startshjælpsperioden ikke skal kunne opnå kontanthjælp.
29.11.2006
Danmark lukker sig mere og mere om sig selv, og rammerne for, hvem der bliver
accepteret som medborgere bliver snævrere og snævrere. Det er en generel tendens
i regeringens udlændingepolitik, og desværre er det også den overordnede tendens
i det lovforslag, som i dag bliver sendt til behandling i Folketinget.
Lovforslaget, der præsenteres under overskriften "Forslag til lov om ændring af
udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik", omfatter bl.a. et forslag om, at
alle, der søger familiesammenføring med en ægtefælle i Danmark, skal bestå en
særlig 'indvandringsprøve'. Prøven består af en prøve i dansk og en prøve i
viden om Danmark og det danske samfund. Ifølge lovforslaget skal ansøgeren selv
betale for prøven, og den danske stat tilbyder ikke noget kursus som
forberedelse. Ansøgeren kan i stedet bestille en forberedelsespakke, inklusiv en
video om danske samfundsforhold. Hvad denne video mere præcist skal indeholde,
fremgår ikke, men man kan frygte, at indholdet vil have samme karakter af
selvforherligende nationalromantik som flere af de materialer, Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integration har fremstillet til brug for undervisning
på sprogskolerne.
Det fremgår af lovforslaget, at formålet med indvandringsprøven er at "styrke
den enkelte udlændings muligheder for en vellykket og hurtig integration i det
danske samfund" og at "Udlændinge, der ikke kan bestå indvandringsprøven må
antages at have meget vanskeligt ved at gennemføre integrationsforløbet og blive
integreret i Danmark."
"Prøven er en kunstig politisk måde at sikre integration på. I praksis er det
slet ikke sikkert de udlændinge, som består indvandringsprøven har forstået hvad
Danmark er for et sammensat og mangfoldigt samfund, men at de bare er gode til
at aflæse hensigten med prøven. Det er utrolig hovmodigt at afvise, at det tager
tid at lære et samfund at kende, og dermed afvise dem, som ikke kan bestå prøven
i første omgang", udtaler forkvinde for Foreningen for Etnisk Ligestilling Uzma
Ahmed Andresen
I forvejen stilles der en række strenge krav, som ansøgere om
familiesammenføring skal leve op til - lige fra en bankgaranti på over 55.000
kroner til rådighed over det, de danske myndigheder har defineret som en
passende bolig. I Foreningen for Etnisk Ligestilling finder vi det derfor
problematisk, at kravene til familiesammenføring strammes yderligere - og tilmed
på en måde, der endnu engang indsnævrer definitionen af at være integreret i
Danmark.
Det tenderer desuden hykleri, at den integrationsvilje- og evne, som regeringen
kræver af familiesammenførte, ikke kræves af andre udlændinge - hvis blot de på
forhånd kan garantere, at de vil bidrage betydeligt til statskassen ved at
betale skat. Ifølge lovforslaget skal alle udlændinge, der har skaffet sig et
job med en årsløn på 450.000 kroner eller derover nemlig umiddelbart kunne få
opholds- og arbejdstilladelse i Danmark. Her kræves ikke - som for de personer,
der ønsker familiesammenføring - nogen 'indvandringsprøve'. Penge kan altså
kompensere for integrationsvilje og kendskab til det danske samfund.
"er penge i det hele taget en bedre grund til at komme til Danmark end kærlighed
og ønsket om at leve sammen med sin familie?", spørger forkvinde for Foreningen
for Etnisk Ligestilling Uzma Ahmed Andresen
På samme måde ønsker regeringen med sit lovforslag at straffe de udlændinge, som
ikke har haft held til at skaffe sig et fast fuldtidsarbejde i løbet af deres
første år i Danmark. Med forslaget lægger regeringen nemlig op til, at kun
personer, der har haft fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder kan få
tidsubegrænset opholdstilladelse eller ret til kontanthjælp i stedet for
starthjælp, som der er undersøgelser der viser ikke virker motivationsfremmende,
men snarer tværtimod fastholder modtagere af starthjælp i en ond spiral.
Formålet med det nye krav er ifølge regeringen at "øge tilskyndelsen til at søge
og opnå beskæftigelse". Personer, som det ikke er lykkedes at opnå
fuldtidsbeskæftigelse, har altså i regeringens øjne ikke vist tilstrækkelig
tilskyndelse til at opnå beskæftigelse - uanset om det er lykkedes dem at skaffe
sig et arbejde med løntilskud eller et fleksjob.
Lovforslaget er en konsekvens af regeringens velfærdsudspil "Fremtidens velstand
og velfærd - Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden", men i Foreningen
for Etnisk Ligestilling har vi svært ved at se, hvordan forslaget bidrager til
øget velstand og velfærd. Det er muligt, at forslaget vil medføre, at flere
rige, veluddannede udlændinge får ophold i Danmark og kan bidrage til den
økonomiske vækst. Men samtidig bliver de svageste grupper straffet endnu en
gang, og definitionen af at være integreret indsnævres yderligere.
>> For yderligere information kontakt Uzma Ahmed Andresen på telefon 5176 5917 eller e-mail kontakt@etniskligestilling.dk
Krystalnatdemonstration i Danmark 9. november 2006
blev afholdt med fakkeltog, taler, musik mv. et rekord stort antal steder i landet, og i samarbejde mellem en lang række antiracistiske foreninger, fagforeninger, foreninger for etniske minoriteter mv.. Politikerne bør tage det som et vink med en vognstang om, at befolkningen ikke bakker op om den stramme udlændingepolitik i Danmark, og at vi ikke ønsker tilstande som før 2. verdenskrig i Tyskland!
København, Århus, Odense, Ålborg, Esbjerg, Roskilde, Birkerød, Silkeborg, Sønderborg, Struer, Svendborg, Haderslev
1.11. 2006
Amnesti til afviste asyl-ansøgere!
En gruppe borgere har startet en underskriftsindsamling for "Amnesti nu" til afviste asyl-ansøgere, som har været i Danmark i mere end tre år. Målet er at mobilisere 100.000 underskrifter.
Amnestien gælder omkring 800 mennesker, heraf 200 børn, som har siddet på danske asylcentre i op til 8 år. De kommer fra bl.a. Irak, Kosovo og Iran.
Deres mistrivsel er veldokumenteret og deres fremtid udsigtsløs.
"At lade disse mennesker blive i Danmark betyder at tage et medansvar for deres skæbne og at anerkende, for børnenes vedkommende, at de ofte føler
sig mere tilknyttet til Danmark end til det land, deres forældre flygtede fra," siger psykolog Gerd Gottlieb, medinitiativtager.
Anmodningen om amnesti med de tilhørende underskrifter vil blive leveret
til Hendes Majestæt Dronningen, som ifølge Grundloven har myndigheden til at give amnesti.
"Vi appellerer til Hendes Majestæt Dronningen frem for regeringen, da vi oplever at medmenneskelighed i den grad tilsidesættes til fordel for fastholdelse af en stram asylpolitik", udtaler Charlotte G. Mortensen, medinitiativtager.
Underskriftsindsamlingen er startet af danske borgere, som er skamfulde og indignerede over, at man i vort overskudssamfund tillader, at en gruppe medmennesker bliver behandlet dybt uanstændigt.
Initiativtagerne er inspireret af Sverige, hvor 157.000 indsamlede underskrifter var med til at påvirke den særlov, som åbnede mulighed for at omkring 30.000 asylafvistes ansøgninger blev genbehandlet i Sverige. I Danmark drejer det sig om cirka 800 mennesker.
Målet er at skabe en folkebevægelse for 'amnesti nu' på tværs af mennesker, foreninger og politiske partier.
Skriv under på http://www.amnesti-nu.skrivunder.dk
Læs mere på http://www.amnesti-nu.dk
Kontakt: Charlotte G Mortensen, tlf.: 2548 8995 eller Inga Axelsen, tlf.:
3324 2028
-- Støt asyl-afviste børn. Læs hvordan på www.lommepengeindsamling.dk Bidrag kan
indbetales på konto nr. 1551-10159040
3. september 2006 af Anne Nielsen
Stiftelse af Brandbjergnetværket
Borgere for et anstændigt Danmark
Lørdag d. 2. september blev Brandbjerg Netværket stiftet på et møde med ca 100 deltagere på Brandbjerg Højskole. Brandbjergnetværket er en begyndelse til en stor, bred folkelig bevægelse, der skal ændre dagsordenen for udlændinge, etniske minoriteter, flygtninge, asylsøgere og andre medborgere, så Danmark igen bliver et land, vi kan være bekendt. Et land, som respekterer alle mennesker uanset forskelligheder.
Der blev samtidig nedsat en koordineringsgruppe og 6 arbejdsgrupper. De forelagte vedtægter blev godkendt med meget små ændringer.
Der var fem meget fine oplæg fra:
Annemarie Gottlieb, RCF, Advokat Bjarne Overmark, Randers, Flemming Christian Nielsen, Kristeligt Dagblad, Eva Smith, Formand for ECRI, Lars Rand Jensen, Politimester, Formand for SSP
"Vi har ansvar, ikke blot for hvad vi gør,men også for hvad vi undlader at gøre."
Denne overbevisning er grundlaget for stiftelsen af
"Brandbjerg Netværket - Borgere for et anstændigt Danmark"
Formålene med Brandbjergnetværket er bl.a.:
- en anstændig behandling af flygtninge, asylansøgere og medborgere
- en ordentlig tone i den offentlige debat og
- et omdømme Danmark kan være bekendt
En række græsrodsorganistaioner og initiativer var repræsenteret, bla:
"Præsteinitiativet"
"Læger siger fra"
Socialpolitisk Forening
SOS mod Racisme
Danske Flygtningevenner
Flygtninge under jorden
Støttekredsen for Flygtninge i Fare
Skanderborg Flygtningehjælpsgruppe
"Positiv samekstistens"
"Livtagerne"
"Århus mod krig og terror"
Rådet for Etniske Minoriteter
"Mødestedet"
"Den brogede verden"
Integrationsråd og etniske foreninger
Behandlingscentre for traumatiserede flygtninge
Sprogskoler
Endvidere en lang række enkeltpersoner:
udlændingeretsadvokater,
sproglærere og andre lærere,
socialrådgivere,
psykologer,
psykiatere
m.v.
SOS mod Racisme er repræsenteret i koordineringsgruppen ved næstformand
Birgitte Olesen, som samtidig sidder i Aktivitetsgruppen.
Se Brandbjergnetværkets hjemmeside: www.brandbjergnetvaerket.dk
e-mail: brandbjergnetvaerket@webspeed.dk
Kontingent: kr 100 årligt, kan indsættes på konto i Sparekassen Kronjylland, Havndal Afdeling. Reg, nr: 9317, konto nr.: 000 35 63 898
Pressemeddelelse fra foreningen Dansk Folkeempati
Nystiftet forening indsamler lommepenge til asyl-afviste børn
21. juli 2006 af foreningen Dansk Folkeempati
Den nye forening - Dansk Folkeempati - har startet en lommepenge-indsamling til
ca. 200 børn og unge uden asyl. Børnene lever under regeringens
motivationsfremmende foranstaltninger. Det indebærer som oftest en trist hverdag
i Danmark år efter år med begrænset personlig frihed.
Lommepenge fra indsamlingen skal give børnene mulighed for selv at kunne vælge
bare lidt i deres hverdag. "Vi synes, at asylafviste børnefamilier skal have et
ordentligt liv i Danmark. Det indebærer bl.a. lidt personlig frihed til at kunne
tage bussen ind til byen, gå en tur i biografen, købe et par nye sko til
ungerne, eller hvad man nu ønsker at bruge sine penge på ", siger
initiativ-tager Charlotte Blumensaadt.
Foreningen har netop delt de første indsamlede lommepenge ud til børn i
Sandholm-lejren.'Lidt lommepenge' vil langt fra løse problemerne men kan bidrage
til en lidt bedre hverdag. Samtidig håber foreningen, at indsamlingen kan hjælpe
til at opretholde fokus på de afviste asylfamiliers vilkår.De rejser ikke hjem
Disse mennesker kan ikke formelt opnå asyl, rejser ikke frivilligt, og samtidig
kan Danmark ikke tvangshjemsende dem, ofte pga. usikre tilstande i deres
hjemlande.De motivationsfremmende foranstaltninger betyder, at disse familier
bor på udsendelsescentre (Avnstrup og Sandholm), har jævnlig meldepligt til
politiet og får mad tre gange om dagen.
Børnene og deres forældre får ingen former for kontante ydelser. Intentionen med
foranstaltningerne er at motivere børnene og deres asyl-afviste forældre til at
rejse hjem. Men de rejser ikke hjem. Mange af familierne har været her i mere
end 5 år. "Vi undrer os over, at vi i Danmark ikke giver bedre vilkår til en
gruppe mennesker - som i forvejen har det rigtigt svært. Det burde være muligt
som et af de rigeste lande i verden at gøre det bedre", siger anden
initiativ-tager Charlotte Gylling Mortensen.
Foreningen folkeempati.dk blev stiftet som reaktion på den senere tids
medieomtale af forholdene for en gruppe af afviste asylansøgere, som lever i
Danmark år efter år på asylcentrene.
Bidrag til lommepenge kan indsættes på konto BG Bank 1551-1015-9040. Foreningen
modtager også salgbare loppemarkedsting. Lommepenge-indsamlingen løber frem til
1. juni 2007, eller indtil regeringen genindfører lommepenge til alle
asylansøgere, afviste eller ej.Yderligere
oplysninger:www.folkeempati.dkCharlotte Blumensaadt, tlf. 2835 2361,
chb@folkeempati.dkCharlotte Gylling Mortensen, tlf. 2548 8995,
cgm@folkeempati.dkPia Thomsen, tlf. 5125 3246, pit@folkeempati.dk
Asylbørns fotoudstilling: Må jeg være her
Fotoudstillingen af asylbørns fotos af deres eget liv og omgivelser i asylcentrene. Børn fra fem flygtningecentre har fotograferet deres dagligdag og de omgivelser, de lever i. Desuden indeholder udstillingen breve fra asylbørn. Udstillingen har været vist i Øksnehallen i København på Henrik Saxgrens udstilling, og på Århus Rådhus.
En samtidshistorie om flygtninge i Danmark fortalt i billeder og ord af flygtningebørnene.
Igennem juli 2006 har 76 asylsøgerbørn skrevet breve til ministeren for flygtningeområdet. Støttekredsen har hjulpet børnene med at skrive og samlet brevene. Nogle af børnenes breve vil indgå i fotoudstillingen.
Samtlige breve blev afleveret til minister Rikke Hvilshøj 28. juli med kopi til Socialministeren.
I brevene vil ministrene møde bl. a George på 12 år fra Irak, der fortæller, hvordan hans lillebroder på 3 år blev myrdet i stedet for ham selv, og børn der fortæller om flugt og små glæder og store sorger og deres ønsker. Små ønsker for her og nu, og om store ønsker for fremtiden.
I brevene vil ministrene få lov til at møde Atmana og Bajram, der skrev for et par dage siden, men hvis breve ikke nåede frem, inden de blev sat på et fly til Kosovo. De to børn skrev den 23. juli. Dagen efter den 24. juli blev hele familien pludselig hentet i Sandholm af politiet og sat på et fly til Kosovo. De andre asylsøgere i Sandholm fortæller, at familien fik 5 minutter til at pakke deres personlige ejendele.
Om børnenes breve:
Børnenes brevskrivning har stået på igennem juli måned 2006. Støttekredsen har været ude i centrene og hjælpe børnene med at skrive. Nogle børn har skrevet deres brev selv, og ikke ønsket hjælp. Andre har fået hjælp til lidt stavning. Andre børn igen har sagt hvad der skulle stå i brevet, og medlemmer af Støttekredsen har været børnenes skrivere. Enkelte breve er lydbreve optaget på video, og efterfølgende skrevet ned på papir. Vi har vægtet det skulle være børnenes egne udsagn, der kommer frem til ministeren og ud til Danmarks befolkning.
Maria Mac Dallans film: "Og hjertet er sort" fik debut samtidig med udstillingen og kunne ses på denne. Filmen handler om afviste asylsøgere i Center Avnstrup, som er et udsendelsescenter.
Se mere om asylbørnenes udstilling og om filmen på: www.stoettekredsen.dk
Pressemeddelelse fra SOS mod Racisme
19. august 2006 Landsrådet SOS mod Racisme
SOS mod Racisme, Medborgerhuset, Nørre Allé 7, 2200 København N
Pressemeddelelse fra SOS mod Racisme fra landsrådsmødet d. 19. august 2006:
FN's Racediskriminationskomité, CERD, har i sin rapport af 18. august 2006 konstateret, at Danmarks lovgivning og politik overtræder Racediskriminationskonventionen på en række områder:
Den offentlige debat i Danmark:
- at der ikke gøres nok for forebygge og retsforfølge racistiske ytringer
- at minoriteternes kultur ikke tilgodeses i det offentlige rum, fx i skolerne
I lovgivningen og myndighedsudøvelsen:
- starthjælp
- familiesammenføring med ægtefælle og med børn (både direkte og indirekte
diskrimination)
- modersmålsundervisning
- asylsøgeres forhold
- at minoriteternes kultur modvirkes gennem integrationspolitiken og forsøg på at undgå "ghettoisering"
Desuden bør Danmark øge indsatsen mod diskrimination på arbejdsmarkedet, og forsøge at fjerne hindringer for at søge hjælp for voldsramte udenlandske kvinder.
SOS mod Racisme mener:
Den diskriminerende lovgivning, som er gennemført siden 2002, må nu afskaffes.
Udover at den er moralsk forkastelig, fordi den tager rettighederne fra etniske mindretal i Danmark, fører den til racisme og marginalisering af etniske mindretal og udlændinge.
Den betyder, at den enkelte med udenlandsk baggrund ikke kan få en anstændig økonomi, ikke kan få arbejde, ikke kan gifte sig med den, man vil, ikke kan få en bolig, og ikke kan få modersmålsundervisning.
Forholdene for asylsøgere, som i mange år er uden basale rettigheder, er belastende og umenneskelige. Asylsøgere bør have adgang til arbejde og uddannelse. Asylsøgere, der er udsendelseshindrede, bør have opholdstilladelse. Flygtningenævnets sammensætning, lukkethed og almagt er et problem. Der bør indføres en mere retfærdig appelinstans.
Landsrådet, SOS mod Racisme.
CERD: om Danmarks overholdelse af Racediskriminationskonventionen
18. august 2006 af Anne Nielsen
I dag blev konklusionerne på CERD's eksamination af Danmark i Racediskriminationskonventionen offentliggjort.
De vigtigste punkter er refereret nedenfor på dansk, der er således ikke tale om en autoriseret oversættelse.
Rapporten kan læses på engelsk her:
eller på CERD's hjemmeside, hvor rapporten fra regeringen og NGO'er også ligger sammen med mødereferatet fra 9. - 10. august.
Rapporten indeholder både positive aspekter (pkt. 3-9) og bekymringer og anbefalinger (pkt. 10-25).
1. Rapporten er baseret på Danmarks 16. og 17. rapport og vedtaget på et møde 18. august.
2. Konklusionen er baseret på de indsendte rapporter, som gav svar på spørgsmål i en tidligere rapport. CERD havde en konstruktiv dialog med den danske delegation og fik grundige svar på mange spørgsmål.
Positive aspekter
3. En national handleplan mod racisme i 2003
4. Lov om ligebehandling af 2003
5. Institut for Menneskerettigheders Aktiviteter mod racediskrimination og dialog med regeringen
6. At racistiske og lignende grunde til kriminatlitet anses for aggraverende i Straffeloven (fra 2004)
7. At der er indført rapporteringssystemer for racistisk kriminalitet og overtrædelser af Lov om ligebehandling
8. At Roma børn nu ikke længere kommer i særlige klasser pga. deres etniske oprindelse
9. Kampagnen: Giv racismen det røde kort, som involverer professionelle fodboldspillere
CERD er bekymret for - og kommer med anbefalinger om:
10. At Racediskriminationskonventionen ikke er implementeret i dansk lovgivning. CERD opfordrer hertil, så at den får gennemslagskraft.
11. Stigningen i racistiske forbrydelser og klager over hadsk tale - også fra nogle politikere. Og at anklagemyndigheden undlader at forfølge sager efter racismeparagraffen, også i sagen om karikaturtegninger, der forbandt islam med terrorisme (art. 4a og 6). Den danske stat opfordres til at gøre mere for at forebygge racistisk kriminalitet og hadsk tale og sikre at racismeparagraffen bruges. Staten opfordres til resolut at modarbejde enhver tendens til at stigmatisere og stereotypificere en befolkningsgruppe på basis af race, hudfarve, aftsamning og national og etnisk oprindelse, især blandt politikere, og at minde anklagemyndigheden om vigtigheden af, at racistiske forbrydelser bør retsforfølges, da sådanne underminerer samfundet og samfundets sammenhængskraft.
12. At Danmark ikke har givet nok oplysninger om Roma befolkningen i Danmark, og om hvorfor romaerne ikke anerkendes som et nationalt mindretal.
13. At Flygtningenævnets afgørelser ikke kan appelleres til domstolene. At asylsøgere og deres børn kan leve i asylcentre i mange år uden ret til at engagere sig i sociale, kulturelle, professionelle og uddannelsesmæssige aktiviteter uden for centrene bortset fra et meget begrænset omfang, og at de kan flyttes fra center til center mange gange. CERD anbefaler ret til domstolsprøvelse af Flygtningenævnets afgørelser, og at staten kritisk gennemgår sin politik over for asylsøgere, for at sikre, at deres rettigheder efter konventionen respekteres fuldt ud.
14. At udenlandske kvinder udsat for hustruvold ikke søger hjælp eller separation/skilsmisse af frygt for at blive udvist, og anbefaler at staten tager alle nødvendige skridt til at fjerne hindringer for at søge hjælp eller separation.
15. De danske restriktive regler for familiesammenføring. Især 24-års reglen og reglen om stærkest tilknytning til Danmark medfører diskrimination af etniske og nationale mindretal i deres ret til familieliv, ægteskab og valg af ægtefælle. Desuden at retten til familiesammenføring er begrænset til børn under 15 år.
CERD anbefaler at Danmark kritisk gennemgår lovgivningen for at sikre, at alle har ret til familieliv, ægteskab og valg af ægtefælle og familiesammenføring med børn under 18 år, uden diskrimination pga. national eller etnisk oprindelse. Bestemmelserne om en bankgaranti og at man ikke må have fået offentlig hjælp det sidste år før ansøgning om familiesammenføring anses at resultere i indirekte diskrimination af etniske minoriteter, som oftere er socio-økonomisk marginaliseret.
16. CERD er bekymret for den meget højere arbejdsløshed blandt indvandrere og efterkommere fra lande uden for EU, Nordamerika og Norden end blandt folk af dansk afstamning, og anbefaler staten at undersøge i hvor høj grad det skyldes diskrimination på arbejdsmarkedet samt tage midler i brug for at modvirke dette.
17. CERD er bekymret for, om statens indsats mod "ghettoisering" samtidig går ud over etniske mindretals rettigheder på boligområdet og deres kulturelle rettigheder og ønsker mere detaljeret information om, hvad indsatserne mod "ghettoisering" betyder for minoriteter på disse områder.
18. CERD er bekymret over, at starthjælpen, som blev indført i 2002, har skabt fattigdom, marginalisering og større afhængighed af bistandssystemet hos dem, der ikke er blevet selvforsørgende, og noterer, at denne politik især rammer udlændinge, og anbefaler at Danmark kritisk gennemgår denne politik for at sikre, at nye udlændinge ikke skubbes ud i fattigdom og marginalisering.
19. CERD bifalder, at skoleelever fra EU-lande, EEA-lande, Færøerne eller Grønland har ret til modersmålsundervisning i kommunerne, men beklager, at kommunerne siden 2002 ikke har pligt til at tilbyde modersmålsundervisning til andre tosprogede børn, og ikke får refunderet udgifter til det. Det betragtes som diskrimination efter national eller etnisk oprindelse uden rimelig grund. Staten bør kritisk gennemgå sin politik på dette område.
20. CERD er bekymret over at Højesteret ikke anerkendte Thulebefolkningen som en selvstændig, indfødt befolkning, og anbefaler staten at tage særligt hensyn til, hvordan et indfødt folk selv identificerer sig.
21. CERD er bekymret over Klagekomiteens begrænsede muligheder, og anbefaler at den styrkes og bl.a. får mulighed for at anbefale fri proces.
22. CERD er bekymret for at Danmarks integrationspolitik og -programmer synes at fraråde etniske mindretal at udøve deres kultur, og at deres kultur heller ikke afspejles i undervisningen i skolerne eller i kultur- og informationssammenhænge. CERD anbefaler at staten bruger midler på, at den kulturelle mangfoldighed synliggøres på disse områder, og at integrationspolitiken ikke begrænser etniske mindretals kulturelle rettigheder. Desuden, at de etniske mindretal inddrages i design og implementering af integrationspolitiken.
23. CERD anbefaler at regeringen offentliggør sine rapporter om Danmark, straks de sendes ind til CERD, og at CERDs kommentarer offentliggøres.
24. Danmark skal inden et år melde tilbage til CERD om, hvordan man har fulgt op på CERD's anbefalinger i paragraf 11, 13 og 15.
25. Danmarks 18. og 19. rapport bør indsendes til CERD 9. januar 2009 og forholde sig til alle de rejste bekymrende punkter.
Danmark blev eksamineret af (CERD) den 9. - 10. august 2006 i Geneve. Se referatet til pressen her:
http://www.um.dk/NR/rdonlyres/C016A6ED-28FC-4B6A-8EFE-158379E29A47/0/cerd24.doc
Danmarks eksamination i FN's Kvindekonvention (CEDAW)
Fra Udenrigsministeriets hjemmeside: www.um.dk Den 6. periodiske rapport fra Danmark blev den 9. august 2006 eksamineret i FN's monitoreringskomité under FN's Kvindekonvention (CEDAW).
Den danske delegation blev ledet af Ligestillingsministeriet og bestod herudover af repræsentanter fra Færøerne og Grønland samt fra Beskæftigelsesministeriet, Integrationsministeriet, Justitsministeriet og Udenrigsministeriet.
FN-sekretariatet udsendte ved afslutningen af mødet den vedhæftede pressemeddelelse med hovedpunkter fra dagens eksamination. CEDAW-komiteen vil i løbet af en uge udsende en foreløbig rapport med anbefalinger på baggrund af dagens møde. Den endelige rapport vil foreligge ca. to uger herefter.
Til orientering vedhæftes endvidere link til den danske delegations åbningstale.
13. juli 2006 af Anne Nielsen
Appel til EU: undersøg asylsøgeres vilkår i Danmark
SOS mod Racisme har sammen med Foreningen for Etnisk Ligestilling, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Folkesagen for Værdig Asylpolitik, Præsteinitiativet og Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination samt Stig Dalager, som tog initiativ til Forfatterinitiativet, bedt EU Parlamentets Komité om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om at sende en delegation til Danmark. Vi har bedt komiteen undersøge asylsøgeres forhold, lige som de tidligere har gjort på Malta og De Kanariske Øer.
Selv om Danmark i EU-sammenhæng har taget forbehold for et fælles flygtningesamarbejde, er det inden for EU- komiteens område, idet menneskerettighederne i et land skal gælde for alle mennesker, uanset om de er EU-borgere eller asylansøgere. Når vi har henvendt os til EU er det bl.a. fordi en evt. kritisk rapport herfra ikke - som vi så det med ECRI-rapporten - bare kan arkiveres lodret, uden problemer for regeringen.
Se pressemeddelelsen og appellen til EU på dansk eller engelsk.
Pressemeddelelse
Appel til EU Parlamentets Komité om Borgernes rettigheder
Petition to the European Parliament Committee on Civil Liberties (in English)
Om opfattelsen af muslimer:
Citat fra Jytte Klausen: "This misunderstanding of all Muslims as in some way or another as a deputy for Osama bin Laden has really grown up since 9/11,"
http://www.radionetherlands.nl/features/amsterdamforum/060330af?version=1
|